I dag starter DH udendørssæsonen, og i kvindernes Elitedivision synes styrkeforholdene fra seneste sæson stadig at være gældende. Meget tyder på at guldkampen bliver et opgør mellem de forsvarende mestre fra KB og Gentofte.
B 93 og HIK er de nærmeste udfordrere, og kan HRT efter at have sagt farvel til flere stamspillere stadig blande sig i kampen om slutspilspladserne. HVT kan godt overraske, og synes helt sikkert for gode til at skulle rykke ud. De to nedrykningspladser er ATK og Roskilde favoritter til. De indsendte klubranglister er i visse tilfælde proppet med udenlandske spillere, og kommer de bedste af dem i spil, så kan det selvfølgelig ændre styrkeforholdet.
Sådan spilles første rund i DH:
ATK – Gentofte
spilles i dag kl. 16.00 på Genforeningspladsen i København
To hold som har forskellige målsætninger til sæsonen, for ATK drejer det sig om at overleve i landets bedste række, mens Gentofte uden tvivl vil kæmpe med om titlen. Hjemmeholdet stiller med to unge svenske spillere på de første singler, men det er svært at se hvor ATK skal hente sine sejre mod et Gentofte-hold, som selv uden flere profiler, ser stærke nok ud til at hente en sikker sejr i sæsonens første kamp. Vi tipper 6-0 til Gentofte.
Holdopstillinger:
1. DS: Rebecka Jerlardtz – Sophia Ragus
2. DS: Lisa Noltorp – Frederikke Pape
3. DS: Katerina Norup Hansen – Sophia Tølbøl Bergqvist
4. DS: Nikolina Dominikovic-Skou – Maria Jespersen
HRT – Hareskov-Værløse
Spilles i dag kl. 16.00 på Stadionallé 9 i Hørsholm
Hjemmeholdet har indsendt en klubrangliste med intet mindre end 26 udenlandske spillere blandt de 32 første, men det er to danskere som spiller på toppen, og så to svenske spillere som spiller på de bagerste singler, Alice Olsson er nr. 32 på HRTs klubrangliste. HRTs modstander fra HVT stiller i tæt på stærkeste opstilling, og det tyder på et spændende opgør mellem de to nordsjællandske klubber. Vi tipper 4-3 til HRT.
Holdopstillinger:
1. DS: Sofia Samavati – Anna Brandt Schultz
2. DS: Emilia Henningsen – Hedvig Turesson
3. DS: June Björk – Emma Brandt Schultz
4. DS: Alice Olsson – Vera Elander Rasmussen
KB – Roskilde
Spilles i dag kl. 16.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
De forsvarende mestre fra KB sæsondebuterer mod oprykkerne fra Roskilde og selvom KB stiller med et ungt hold, så er de klare favoritter mod et Roskilde-hold som nok går en svær sæson i møde. Vi tipper 6-0 til KB
Holdopstillinger:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Isa Nilsson
2. DS: Sophia Valsted – Kamille Thomsen
3. DS: Emilia Thygesen – Sophia Karoline Jensen
4. DS: Carla Agersbæk Willadsen – Silje Feldskou
HIK – B.93
Spilles i dag kl. 16.30 på Hartmansvej 37 i Hellerup
HIK er tilbage i Elitedivisionen og starter sæsonen mod en af medaljefavoritterne, B93. Østerbroholdet tager ikke let på denne sæsonåbning og har indkaldt udenlandske kapaciteter på de øverste singler. HIK bør spille med om slutspilspladserne, men i dagens kamp bliver det svært at hente point. Vi tipper 6-0 til B93.
Holdopstillinger:
1. DS: Hannah Viller Møller – Lian Tran
2. DS: Sofia Mortensen – Bojana Marinkovic
3. DS: Thale Myhre – Sarafina Hansen*
4. DS: Sofie Espersen – Natacha Schou
*Sarafina Hansen spiller ITF-turnering i Båstad. Hvis hun ikke når hjem til holdkamp, indtræder Victoria Andersen i singleopstillingen for B.93.













































