Før dagens sæsondebut for Elitedivisionen, så tyder meget på at landets to bedste hold KB og de forsvarende mestre fra Gentofte vil skille sig ud fra resten af feltet, og umiddelbart er det svært at se andre end de to hold i finalen i august.
De nærmeste udfordrere er B93, HRT og KFUM, mens Esbjerg, Lyngby og Rødovre nok skal udkæmpe nedrykningskampen. Men den store joker er de mange udenlandske spillere som klubberne har indskrevet på deres klubranglister, for aldrig har der været så mange spillere som har andet pas end det danske. Alene HRT har 26 udenlandske spillere blandt de første 30 på klubbens rangliste, men også hos B93, KFUM og Esbjerg skal man langt ned på klublisten for at finde danske spillere.
Første runde i Elitedivisionen spilles således:
Esbjerg – Gentofte
Spilles i dag kl. 16.00 på Gl. Vardevej 62 i Esbjerg
De forsvarende mestre fra Gentofte overlader intet til tilfældighederne og stiller et meget stærkt hold ude mod Esbjerg, som har en kvartet af primært tyske spillere. Mod de fleste hold i rækken ville Esbjerg hente point, og måske også vinde, men når Gentofte kommer i denne opstilling, så er der ikke mange point for Esbjerg at hente. Vi tipper 6-0 til Gentofte.
Holdopstillinger:
1. HS: Stefan Seifert – Christian Sigsgaard
2. HS: Frazier Rengifo Caracas – Oskar Brostrøm Poulsen
3. HS: Alexander Meyer – Gustav Theilgaard
4. HS: Frederik Press – August Brostrøm Poulsen
Lyngby – HRT
Spilles i dag kl. 16.00 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby
Hjemmeholdet har sagt farvel til August Brostrøm, og det vil holdet kunne mærke i denne sæson, hvor holdet kommer til at kæmpe for ikke at rykke ud. Dagens modstander er HRT som har mange stærke udlændinge på klubranglisten, men til dagens kamp er det ikke de allerstærkeste kort der spilles ud, men dog tilstrækkelig stærke til at udeholdet vinder komfortabelt. Vi tipper 5-1 til HRT.
Holdopstillinger:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Max Dahlin
2. HS: Nicolai Eie Worren – Henrik Heise Korsgaard
3. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Saba Nanobashvili
4. HS: Phi Vo – Alexander Chmielewski
KFUM – B.93
Spilles i dag kl. 16.00 på Nøkkerosevej 25 i København
Begge hold stiller med udenlandske kræfter på de første tre singler og så er der dansk opgør på fjerdesinglen. På papiret bør gæsterne fra B93 vinde alle singler, men da mange af de udenlandske navne debuterer i den danske Elitedivision, er kendskabet til dem sparsomt og der opstå overraskelser. Vi tipper 6-0 til B93
Holdopstillinger:
1. HS: Giovanni Oradini – Arthur Nagel
2. HS: Noel Larwig – Andreja Petrovic
3. HS: Robin Thour – Yanais Laurent
4. HS: Mikko Bach Hansen – Nikolaj Katic
Rødovre – KB
Spilels i dag kl. 16.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre
Rødovre har ikke indkaldt sine udenlandske spillere til opgøret mod KB, og da Frederiksberg-holdet kommer i en særdeles potent opstilling, så skal hjemmeholdet nok ikke forvente at hente point i dette opgør. For Rødovre må sæsonmålet være overlevelse, og så spares kræfterne nok til kampe, hvor muligheden for point er større. Vi tipper 6-0 til KB.
Holdopstillinger:
1. HS: Rasmus Schwarz – Carl Emil Overbeck
2. HS: Kristian Kjellberg – Olle Wallin
3. HS: Jonas Schwarz – Benjamin Hannestad
4. HS: Jonas Hembo Mathiasen – Lucas Christmas-Møller













































