Sjette runde gav svar på hvilke fire hold der skal spille slutspil, medmindre Fruens Bøge i sidste runde tager til Frederiksberg og vinder over KB; det er nok ikke sandsynligt. Af nedrykkerne er der sat navn på Århus 1900, men hvem det andet hold bliver kan blive noget af en gyser i sidste runde, da HVT, HIK og Fruens Bøge alle er i fare.
Stillingen i Elitedivisionen:
Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier
KB_____________36______31-5______63-12_____417-173
B 93____________33______28-8______59-21_____393-226
HRT____________30_____26-11_____54-24_____392-275
Gentofte_________22______19-18______46-37_____338-299
Fruens Bøge_______18_____17-20______33-45______282-337
HIK_____________17_____14-22______28-45_____266-334
HVT_____________12______11-26______24-53_____347-359
Århus 1900________0______0-36______2-72______105-437
Kampene i runde 6
Fruens Bøge – Århus 1900 6-0
Fruens Bøge fik den forventede storsejr og indtager dermed en fjerdeplads i rækken inden sidste runde. Men for at undgå nedrykning så skal holdet holde enten HVT eller HIK bag sig, og med KB som modstander i sidste runde kan pointhøsten i det opgør blive lille. Århus 1900 er dømt til nedrykning, og skal i sidste runde spille mod HVT hjemme.
Resultater:
1. DS: Anastasia Yakimova – Camilla Søjberg 60 60
2. DS: Cecilie Wiche – Marie Mathilde Billund 62 61
3. DS: Vanessa Timm – Barbara Affertsholt-Allen 60 61
4. DS: Filippa Fagerberg – Nynne Koch 62 76
1. DD: Yakimova/Fagerberg – Søjberg/Billund 61 63
2. DD: Wiche/Timm – Affertsholt-Allen/Louise Rasmussen 64 64
B.93 – HIK 6-0
Topholdet fra Østerbro, B 93 gjorde kort proces med gæsterne fra Hellerup, hvilket betød at HIK gik fra en plads i slutspillet til sjettepladsen og nu er i overhængende fare for at rykke ud. HIK skal i sidste runde møde lokalrivalerne fra Gentofte, men med den form Gentofte har vist på det seneste så kan det blive svært for HIK at opnå point. Og får HIK ikke point med fra det opgør, så rykker holdet ud, eftersom Fruens Bøge har lagt sig foran i tabellen og det må forventes at HVT henter maksimum point i opgøret mod Århus 1900, og så vil også HVT passere HIK i tabellen. B 93 møder HRT i sidste runde, et opgør som afgør hvilket af de to hold som slutter som nr. 2 i rækken,
Resultater:
1. DS: Lena Papadakis – Hannah Viller Møller 75 64
2. DS: Sarafina Hansen – Alberte Kleist Jørgensen 61 63
3. DS: Cecilie Agerbek Fridthjof – Emilie Håkansson 61 63
4. DS: Victoria Andersen – Alberte Høybye 64 62
1. DD: Papadakis/Fridthjoff – Møller/Jørgensen 75 62
2. DD: Hansen/Wilstrup – Håkansson/Fie Astrup 61 63
Gentofte – HRT 5-1
En overbevisende stærk indsats af Gentofte-holdet mod HRT betyder at holdet nu er sikker på at nå slutspillet; holdet skal i sidste runde op mod lokalrivalerne fra HIK. For HRT betød det klare nederlag at holdet måtte se KB og B 93 passere holdet i tabellen; i sidste runde møder HRT på hjemmebane B 93 i et opgør om andenpladsen i rækken.
Resultater:
1. DS: Linea Bajraliu – Elena Jamshidi 61 62
2. DS: Emma Kamper – Mille Johanna Mørk 76 61
3. DS: Sophia Izabella Ragus – Alexandra Viktorovitch 26 26
4. DS: Frederikke Alberte Pape – Alexandra Peralta Boenæs 76 46 10/7
1. DD: Bajraliu/Kamper – Jamshidi/Mørk 62 76
2. DD: Ragus/Pape – Viktorovitch/Boenæse 63 64
Hareskov-Værløse – KB 0-6
Som ventet var der ikke point at hente for hjemmeholdet mod KB. KB var et par numre for stærke og med den klare sejr sikrede de forsvarende mestre fra KB sig førstepladsen i rækken og den afgives holdet næppe, eftersom modstanderen i sidste runde er Fruens Bøge. HVT ligger på en nedrykkerplads, men skal møde Århus 1900 i den sidste kamp, og med den styrke Århus-holdet kan mønstre, så ligner det syv point til HVT og dermed en samlet pointscore på 19. Det vil være nok til at passere både Fruens Bøge og HIK, såfremt de ikke opnår point i deres opgør.
Resultater:
1. DS: Olivia Thiemke – Rebecca Munk Mortensen 06 02 rtd
2. DS: Anna Brandt Schultz – Valentina Ivanov 63 26 1/10
3. DS: Hedvig Turesson – Vilma Krebs Hyllested 16 46
4. DS: Emma Brandt Schultz – Marie Benmouyal 26 67
1. DD: A. Schultz/Cassandra Hinnerskov – Mortensen/Ivanov 46 26
2. DD: E. Schultz/Turesson – Hyllested/Laura Brunkel 16 36
Sådan spilles sidste runde:
Århus 1900 – HVT
Spilles lørdag kl. 12 i Århus
HIK – Gentofte
Spilles lørdag kl. 12
KB – Fruens Bøge
Spilles lørdag kl. 12
HRT – B 93
Spilles lørdag kl. 12














































