Topholdet Gentofte tager imod HRT som kæmper for at nå slutspillet, og det vil kræve point mod Gentofte. Lyngby har forvandlet sig fra et potentielt nedrykkerhold til en sandsynlig deltager i slutspillet, men det vil kræve en storsejr mod ALTS. HIK skal hente en mirakelsejr i B 93 såfremt håbet om overlevelse skal bevares, mens KB gæster Rødovre i et opgør, hvor begge hold også har noget på spil.
Stillingen efter 5. runde:
Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier
Gentofte_________28______24-6_____51-15______326-188
KB_____________28______24-7_____49-13______330-177
B 93____________26_____23-8______45-21______316-220
HRT____________19______16-14_____38-32______296-275
Rødovre_________15______13-17_____28-38______238-286
Lyngby__________14______12-18______27-41______255-301
HIK____________9______8-22______20-45______226-311
ALTS___________1_______1-29______6-59______125-354
Elitedivisionen Herrer Runde 6
B.93 – HIK
Spilles i dag kl. 15.00 på PH. Lings Alle 10 i København
Med nederlaget til Lyngby i sidste runde, så kan HIK ikke længere klare frisag i nedrykningskampen, og med B 93 på den anden side af nettet ligner det endnu en afklapsning. B 93 skal spille slutspil og kan bruge kampen som forberedelse til det; hjemmeholdet er klar favorit i samtlige kampe. Tip: 6-0 til B 93
Holdopstillinger:
1. HS: Yanais Laurent – Yuri Santiago Netrebin
2. HS: Nikolaj Katic – Andre Meinertz
3. HS: Yakup Uzunel – Gustav Andersson
4. HS: Maxim Landa – Oscar Lundsfryd
Gentofte – HRT TV-kamp
Spilles i dag kl. 15.00 på Skolevej 36 i Gentofte
Opgøret i Gentofte bliver transmitteret af Sport LIVE, og begge hold har en del at spille for. Gentofte skal forsøge at fastholde førstepladsen i rækken, mens HRT skal bruge point for at holde Lyngby og Rødovre bag sig i kampen om den sidste slutspilsplads. Begge hold mangler spillere fra sidste runde, og det bør gavne HRT, eftersom Gentofte stille op uden Christian Sigsgaard og Oskar Brostrøm. Tip: 5-1 til Gentofte
Holdopstillinger:
1. HS: Valdemar Pape – Henrik Heise Korsgaard
2. HS: Gustav Theilgaard – Romeo Elfving Navarro
3. HS: Asger Thorn Sørensen – Morten Lyngbæk
4. HS: Gabriel Pyndt – Anders Bjørn Møller
Rødovre – KB
Spilles i dag kl. 15.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre
I forrige runde mod Gentofte spillede Rødovre uden sine tyske spillere og fik en gedigen øretæve; nu er de igen med når hjemmeholdet tager imod naboklubben fra KB. Rødovre er stadig med i kampen om en plads i slutspillet, men så skal dagens modstander, de forsvarende mestre fra KB besejres. KB er godt nok ikke i stærkeste opstilling, men holdet bør være tilstrækkeligt stærkt til at vinde mod Rødovre. Tip: 4-2 til KB
Holdopstillinger:
1. HS: Niklas Guttau – Carl Emil Overbeck
2. HS: George von Massow – Benjamin Hannestad
3. HS: Jonas Schwarz – Sebastian Grundtvig
4. HS: Rasmus Schwarz – Carl Filip Weller
ALTS – Lyngby
Spilles i dag kl. 16.00 på Sandgravvej i Århus
Hjemmeholdet rykker ud af divisionen, mens Lyngby, som for blot en uge siden også lå skidt til i rækken, med en overbevisende sejr mod HIK i sidste runde, nu er med i kampen om slutspilspladser – noget af en omvæltning. Lyngby er favorit i alle singleopgør og kan med en klar sejr lægge et stort pres på HRT som lige nu indtager den sidste plads i slutspillet. Tip: 6-0 til Lyngby
Holdopstillinger:
1. HS: Asger Buus Andersen – Frederik Løchte Nielsen
2. HS: Markus Seier – August Brostrøm Poulsen
3. HS: Martin Blixt Jacobsen – Valdemar Dubin
4. HS: Kristian Uldbjerg – Theodor Boisen














































