Der spilles om førstepladsen i de to puljer

I morgen spilles den udskudte runde i herrernes DH mellemspil. Kampene blev rykket da den oprindelige spilledato kolliderede med Davis Cup kampen mod Marokko.
Der stå dog allerede nu klart hvilke fire hold der skal deltage i medalje-slutspillet i næste weekend i Ølstykke.

I pulje 1 spiller KB hjemme mod HIK; HIK har 11 point og KB 10 point, så HIK kan nøjes med 3-3 for at sikre sig førstepladsen. Uafgjort er dog ikke nok til at retten til at vælge semifinale-modstander blandt de to puljers toere, så der venter en kamp med intensitet på KBs anlæg på Peter Bangs vej i morgen kl. 10.00

I Århus mødes Århus 1900 og Lyngby i en kamp som ikke har stor betydning, da begge hold har udspillet deres chancer i puljen.

I pulje 2 er der også topopgør mellem nr. 1 og 2 i puljen. Gentofte har som toer 11 point og tager imod Skovbakken, som har 12 point. De to hold spiller i høj grad om retten til at vælge semifinalemodstander, så vil man se god tennis og stor spænding, så er der mulighed herfor på Gentoftes hjemmebane i morgen kl. 12.

Den anden kamp i puljen mellem Hvidovre og HRT blev spillet for 14 dage siden med en klar 6-0 sejr til HRT.

Forrige artikelITF Gatineau: Løchte og Arvidsson besejret af 16-17 årige canadiere
Næste artikelTE U14 Stockholm: Elmer Møller stoppet af netsøgende britte
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.