Der er langt mellem snapsene, når snakken falder på store danske tennistalenter. I hvert fald set over de seneste årtier. Kenneth Carlsen har længe raget op som en af de mest succesfulde danske tennisspillere i nyere tid, men det kan der snart blive lavet om på.

Danmark har i disse år både talent på kvinde og herresiden i form af Clara Tauson og Holger Rune. Normalt er vi gode til at tale vores talenter lidt for meget op, når der viser sig en nyt tennis-stjerne på den danske scene, men denne gang er der virkelig noget om snakken. Vi tager her et kig på de to tennis-spilleres karriere indtil videre og hvad vi kan se frem til i indeværende år fra de to kometer.

Dansk tennis øjner kronede dage

For dem der er ekstra interesseret i dansk tennis og som tilmed gambler på de respektive kampe, har der allerede helt sikkert været glade dage. For har man spillet blindt på de nye danske talenter mens de endnu var uprøvede og ubeskrevne blade, så har der været ekstra gode odds og fine gevinster at hente hjem. De fleste tennis-turneringer er nemlig udbudt hos sportsbetting-udbydere, især hos dem hvor kan man spille uden om ROFUS.

Her har man kunnet finde odds på både Clara Tauson og Holger Runes mange indledende professionelle kampe i karrieren, hvor bookmakerne måske ikke har givet dem særligt store chancer. I den periode har man som gambler kunnet hive gode odds hjem på de danske talenter.

Clara Tauson fik næsten tennis ind med modermælken

Hvis nogen kan nikke genkendende til efternavnet Tauson, så er det ikke særligt underligt. Og især ikke i forbindelse med tennis. For der er tale om et helt særligt dansk tennis familienavn. Clara Tauson er nemlig niece til den tidligere danske professionelle tennisspiller Michael Tauson. Michael Tauson har sågar trænet Clara tidligere i karrieren. Så der er måske en grund til at tennis ligger lige til forhånden for Clara Tauson. Hun er ganske enkelt vokset op med det.

Fra nummer 938 i verden til nummer 44 på 4 år

Clara Tauson er kun 19 år gammel, men har ikke desto mindre allerede en hel del professionelle tennis-år på bagen. Hun lå rangeret som nummer 938 på TA-verdensrangliste i 2017, men har siden avanceret år for år. Det første år tog hun et mindre spring på lidt over 70 pladser til 863. pladsen. Men året efter tog det hele fart. Her avancerede hun 600 pladser helt frem til 267. Pladsen i 2019. Inden det nye tennis år i 2022 havde Clara Tauson spillet sig helt ind i top 50, eftersom hun overvintrede på WTA-ranglistens 44. Plads.

Det nye år er allerede startet godt

Clara Tauson lagde året ud med en af sæsonens helt store turneringer, da hun åbnede op med Australian Open i januar måned. Her spillede Tauson sig hele vejen frem til 3. runde, hvor hun tabte i tre sæt til amerikanske Danielle Collins. Det var Tausons seniordebut i Australian Open, og alene det, at hun viste format ved at udspille den lokale spiller Astra Sharma foran et tætpakket publikum i første runde, siger noget om Tausons format.

Allerede avancement med fire pladser i 2022

Året er stadig ungt og der venter op til flere forskellige og meget spændende turneringer for Clara Tauson i 2022. Ikke desto mindre har den danske tenniskomet allerede gjort sig positivt bemærket på verdensranglisten, hvor hun i år allerede har avanceret fire pladser, fra en 44. plads til den nuværende 40. Plads.

Holger Rune skal bære den danske tennisfane på herresiden

På herresiden er vi også godt med håb, hvad angår solid talentmasse. Den kødeliggøres af den blot 18 årige Holger Rune, der ligesom Clara Tauson, allerede har markeret sig internationalt for Danmark. Holger Rune har i de senere år kæmpet sig vej op igennem ranglisten og frister lige nu en tilværelse som nummer 88 på ATPs rangliste. En utrolig bedrift for en dansk tennisspiller, der først for nylig blev seniorspiller.

2022 kan byde på mange fantastiske oplevelser

Er man gambler og spiller på de mange tenniskampe i løbet af året, så venter der guf fra Holger Runes hånd i løbet af foråret, sommeren og efteråret. Der er især godt med odds på større og mindre turneringer på enhver international bookmaker og casino uden dansk licens, fordi disse skal appellere med odds til en bredere vifte af nationaliteter blandt deres gamblere.

Der vil derfor være rigeligt med spilmuligheder på stort set alle af Holger Runes kommende kampe i indeværende sæsonår. Det er først nu, at han for alvor folder sig ud i mange af de helt store turneringer på verdensplan og det skal blive interessant at følge danskeren, som blot fylder 19 år i slutningen af april.

En broget start på tennis-året

Der har allerede været en højdepunkter og lavpunkter i det nye tennis år anno 2022 for Holger Rune. Han indledte i stor stil med Australian Open i januar måned, hvor han dog måtte se sig besejret efter 5 sæt og en flot kamp mod sydkoreanske Kwon Soonwoo. Holger Rune fik her stor ros for sit spil og sin fight, og han lignede endda en vinder i opgøret indtil krampe forværrede hans situation så meget, at han til sidst næsten måtte opgive i det sidste og afgørende sæt.

Senere i februar og marts har Holger desværre oplevet problemer med en drilsk ryg, som især smertede ham i slutningen af marts, hvor han simpelthen måtte trække sig fra Miami Open. Inden da havde han ellers gjort et positivt væsen af sig i turneringen i Indian Wells tidligere på måneden.

Det er altafgørende, at Holger Rune får bugt med ryggen inden april måneds turneringer, og inden at det eventuelt sætter sig fast som et større problem i resten af tennis-året.

Holger Rune kan blive dansk tennis største spiller gennem tiden

Tenniskarrieren er først for alvor startet nu for Holger Rune. I hvert fald er hans karriere som

seniorspiller først lige begyndt. Vi ser derfor ind i ikke blot et super spændende år 2022, men i lige så høj grad et super spændende årti. I takt med at Holger Rune samler mere og mere erfaring til sig, vil han utvivlsomt blive styrket, ikke blot fysisk og strategisk, men også mentalt. At ligge nummer 88 på ATPs rangliste er en bedrift i sig selv, når man blot er 18 år og fra Danmark.

Forrige artikelTurneringer uge 13: Fokus på Swiatek og Kyrgios samt comeback til Thiem og Wawrinka
Næste artikelTurneringer uge 14: Holger topseedet i Challenger. BJKC holdet dyster i W15 Antalya
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.