Biografien ”Grus” om Michael Mortensen har opnået enorm opmærksomhed via historien om tabet af datteren i en tragisk trafikulykke. Men bogen er meget mere, blandt andet et unikt indblik i en anderledes tenniskarriere.

En eliteidrætsudøver kan finde passionen, drivkraften, arbejdsglæden mange forskellige steder. For Michael Mortensen blev tennis et frirum fra en til tider svær barndom. Med en far der sjældent var hjemme og en mor der manglede overskud grundet oplevelser under anden verdenskrig var familiens tre børn ofte overladt til sig selv. På den københavnske vestegn fandt Michael Mortensen glæde ved sport og samvær med områdets andre børn på de store græsarealer. Storesøsterens kortvarige flirt med tennis gjorde lillebror nysgerrig. I smug ”lånte” han søsterens ketsjer og blev venner med slagmuren i den lokale tennisklub. Her bankede han til boldene, en måde at få afløb for frustrationer, men også noget der hurtigt blev bemærket og tennis optog de følgende år mere og mere tid.

I bogen beskriver Michael Mortensen ærligt, hvordan tennis i perioder mere føltes som et hjem end den 2-værelses lejlighed i Brøndby han og familien hørte til. I tennis kunne han få lov at være den han var, her kunne han udfolde sin fysik og lære ting om livet han ikke fik med hjemmefra. Viljen og talentet var tilstede fra første forhånd. Derfra gik det stærkt, fra de små vestegnsklubber til KB på Frederiksberg og derfra ud i den store internationale tennisverden.

Han blev hurtigt en del af den danske tenniselite og sammen med Peter Bastiansen blev han den faste base på det danske tennislandshold. I 1982 var de to bagmænd for den danske oprykning til Davis Cup´s bedste række, World Group, da de på udebane sensationelt besejrede Ungarn. Selvom de to på banen, i single og i double, leverede mange flotte præstationer blev de aldrig venner. Deres tilgang til tennis var, ifølge Michael Mortensen, vidt forskellig.
”Jeg var duksen – handsome and likable. Basti (Bastiansen red.) var badboy´en. Vi var som dag og nat. Mens han spillede langhåret på Café Victor med jetsettet og nød det søde natteliv, sad jeg velfriseret hjemme i sofaen og flettede fingre med kæresten i tosomhedens tryghed,” hedder det blandt andet i bogen ”GRUS” der er skrevet af Peter Pilegaard.

Ovenstående citat er blot en lille del af en interessant fortælling om tennissporten i Danmark i de sene 1970´ere og 1980´ere. Og Michael Mortensen holder ikke igen med at fortælle om sportens store personligheder, og hvordan egoer og egeninteresser ofte stod i vejen for udviklingen af dansk tennis. En udvikling han også ærgrer sig over Dansk Tennis Forbund ikke hjalp mere på vej, i stedet for blot at være en alt for passiv spiller på tennisscenen i Danmark. Negativt er det hele dog langtfra. Mødet med idolet og ikonet Björn Borg i forbindelse med en opvisningskamp i Danmark står lysende klart den dag i dag for Mortensen. Ikke mindst, hvordan svenskeren efter kampen forærede sin ketsjer, en Donay Diamant, til den unge danske tennisspiller.

”GRUS ” er udkommet på forlaget People´s Press og kan købet hos boghandlere i hele landet.