Fjerde runde byder på to interessante opgør, B 93 mod Fruens Bøge og HRT mod Gentofte. Fruens Bøge har fået en flot start, men må forvente at både HRT og Gentofte kommer buldrende bag fra, så fynboerne skal gerne have point med fra opgøret mod B 93. I bunden må Aalborg og HIK allerede nu indstille sig på en tilværelse i 1. division næste år.

Stillingen efter 3 runder:
KB 19
B 93 19
Fruens Bøge 17
HRT 10
Gentofte 10
Holte 7
Aalborg 1
HIK 1

Kampene onsdag:

Aalborg T.K. – Holte
Kampen spilles kl 15.00 på Kastetvej 73 i Aalborg

Hjemmeholdet er igen på en svær opgave, men denne gang er modstanderen knap så frygtindgydende. Det betyder dog ikke at Aalborg-holdet kan vinde, men nok nærmere give et Holte-hold lidt mere modstand end de forrige modstandere. Holte er dog klar favorit i opgøret. Tip: Holte vinder 5-1

Holdopstillinger:
1. DS: Dominika Olszewska – Clara Møller Wilstrup
2. DS: Stine Kirk – Katrine Bruhn Aaby
3. DS: Louise Kragelund – Ella Wilstrup Møller
4. DS: Katinka Nielsen – Camilla S. Müller

B 93 – Fruens Bøge
Kampen spilles kl 15.30 på P.H. Lings All 10 i København

Et opgør mellem to hold som er kommet godt fra start; begge hold er efter tre runder ubesejret. B 93 er med sine stærke udlændinge favorit, men Fruens Bøge kan byde op til dans i flere af kampene. Tip: B 93 vinder 4-2

Holdopstillinger:
1. DS: Anna Klassen – Anastasia Yakimova
2. DS: Romy Kölzer – Sophia Ragus
3. DS: Nicoli Pereira – Vanessa Timm
4. DS: Amani Azarkan – Frederikke Dahl-Lars

HRT – Gentofte
Kampen spilles kl 16.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Begge hold har brug for en sejr, da deltagelse i slutspillet ellers kan blive en udfordring. HRT har igen Johanne Svendsen i førstesingle, hvor hun står overfor Hannah Viller Møller, som debuterer for Gentofte efter sin hjemkomst fra college. Tip: 4-2 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Hannah Viller Møller
2. DS: Mathilde Tranberg – Augusta Grau Kristensen
3. DS: Emma Kamper Malmkjær – Frederikke Pape
4. DS: Sofia Mortensen – Emma Håkansson

KB – HIK
Kampen spilles kl 16.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

Et stærkt KB-hold tager imod bundholdet fra HIK, og det kan meget vel blive en ubehagelig oplevelse for Hellerup-holdet; styrkeforholdet er bare enormt stort de to hold imellem. Tip: KB vinder 6-0

Holdopstillinger:
1. DS: Sarafina O. Hansen – Alberte Kleist Jørgensen
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Rosa Pham Andreasen
3. DS: Karoline Laursen – Lea Wejp-Olsen
4. DS: Cecilie Fridthjof – Vigga Scheuer Moesgaard

Forrige artikelStjernedrys: Her er de største danske tennisstjerner i nyere tid
Næste artikelHvem kan overraske?
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.