Både hos damerne og herrerne var de nykårede danmarksmestre blandt de største favoritter til at vinde Leschly Cup, men hos herrerne forsvandt mesteren i første runde og i går måtte damernes så forlade turneingen i kvartfinalen.

Karen Barritza tabte til Maria Jespersen med 4-6 3-2 rtd, I andet sæt fik Karen det dårligt og valgte at trække sig. Ærgerligt for Karen, men også for publikum, for de var vidne til en rigtig god tenniskamp, og kan Maria fortsætte sit spil fra kampen, så bliver hun svær at stoppe.I semifinalen står Maria overfor den nykårede danske juniormester i U16, Johanne Svendsen.I den anden halvdel viste Rebecca Mortensen at hendes gode resultater på der seneste ikke er tilfældige; uden problemer sendte hun den 2. seedede Olivia Gram ud af turneringen med 6-1 6-3. I semifinalen møder hun Anastasia Yakimova som sendte veteranen Karina Ildor Jacobsgaard hjem med cifrene 6-4 6-2.

Hos herrerne vandt alle de højst seedede spillere, og det betød farvel til Anders Grinderslev, som først på ugen havde slået den danske mester, Christian Sigsgaard, og derfor var der nok mange blandt de lokale århusianere som gerne havde set ham gå hele vejen. Men sådan blev det ikke, for Henrik Heise Korsgaard satte en stopper for den drøm.

Semifinalerne i dag:

Damerne;
Maria Jespersen, Gentofte – Johanne Christine Svendsen, HRT
Rebecca Munk Mortensen,KB – Anastasia Yakimova, Fruens Bøge

Herrerne,
August Holmgren,Gentofte – Johannes Ingildsen, KB
Benjamin Hannestad, KB – Henrik Heise Korsgaard, HRT