Der var vigtige point og placeringer på spil i sidste runde af DH grundspillet

I pulje 1 var opgøret mellem lyngby og KB forlagt til Nivå-Kokkedal Tennisklub, og den lokale klub havde sat et flot arrangement på benene, og mange af klubbens medlemmer benyttede da også lejligheden til at komme forbi og opleve flot tennis fra nogle af landets bedste tennisspillere.
Tennisspillerne nød at spille i det gode vejr og med mange tilskuere. Lyngby var ført an af Frederik Løchte Nielsen og den nykårede danske indendørsmester Philip Hjorth, men et stærkt besat og meget homogent KB-hold, gav ikke meget væk den dag. Frederik Løchte Nielsen vandt førstesinglen over Simon Friis Søndergaard , mens Philip Hjorth tabte en tæt match i MTB til Martin Pedersen. KBs Nicolai Ferrigno slog Tobias Galskov, og Lyngbys Alexander Schou kunne ikke ryste den formstærke Søren Wedege. Dermed førte KB 3-1 efter singlerne, men da begge doubler blev vundet klart af KB så var Frederiksberg-klubben sikker på førstepladsen i puljen.
I den anden kamp vandt HIK ude over HRT med 5-1, og det bemærkes at det var HRTs veteranspiller, Mads Gottlieb, der stod for den enlige sejr.

I pulje 2 vandt både Gentofte og Give to storsejre på hjemmebane over henholdsvis KFUM og Århus 1900, og begge hold er dermed klar til mellemspillet. KFUM og Århus 1900 skal i nedrykningspuljen.

Også i pulje 3 er favoritterne videre til mellemspillet. Skovbakken vandt 6-0 over Fruens Bøge, mens Virum/Sorgenfri overraskende kun fik 3-3 ude mod TK Ryvang; Virum-holdet var dog sikker på avancement til mellemspillet. Fruens Bøge og TK Ryvang skal i nedrykningspuljen.

Forrige artikelDH kvinder: Mestrene fik klø
Næste artikelOnsdag 6. juni: Clara klar kl. 11 – Sharapova og Kerber kan sikre 1. plads til Wozniacki
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.