Både Karen Barbat og Emilie Francati var tilmeldt $10.000 turneringen Swedish Ladies Ystad, men begge er anført under “withdrawals” på acceptance-listen, hvor Frederikke Svarre var no. 11 på alternate-listen.

Ingen af de danske spillere er derfor med i turneringen, som gennemføres i denne uge. Til gengæld deltager dansk-amerikanske Julia Boserup, som tirsdag spillede 1. runde i single mod kval-spilleren Fanny Ostlund (SWE), som fik en tennis-lektion, da Julia vandt 6-0, 6-0.

Selvom Julia både taler og forstår dansk, havde hun aldrig hørt udtrykket “briller” som betegnelse for et sådant resultat, men hun fandt det meget skægt.

Resultatet af Julias kamp i 2. runde var der formentlig ikke meget skægt ved, idet hun onsdag tabte 1-6, 2-6 til (280) Xenia Knoll (SUI). Trods nederlaget vil Julia formentlig alligevel avancere nogle få pladser på WTA-ranglisten, hvor hun lige nu er no. 192.

Julia er fortsat med i double, hvor hun spiller sammen med Silvia Njiric (CRO).
Efter sejr i 1. runde over Jacqueline Cabajawad (SWE)/Melanie Stokke (NOR) 6-2, 7-6(7) skulle parret onsdag have mødt 1. seedede Alize Lim (FRA)/Rebecca Peterson (SWE), men kampen er udsat til torsdag.

Forrige artikelTV Kampe torsdag: C More Tennis viser fra Birmingham
Næste artikelATP Halle: Favoritten i problemer i 1. runde.
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.