Efter at være sendt ud i kvalifikationen 2 uger i træk i Singapore leverede Benjamin Hannestad i denne uge en mindre sensation med sejr over 2. seedede Dayne Kelly

Resultatmæssigt fik 20-årige Benjamin Hannestad fik ikke den optimale start på sit 3 ugers turnerings-togt i Singapore, da han i de 2 første turneringer ikke formåede at spille sig videre fra kvalifikationen.
I den første uge tabte han i kvalfinalen, og ugen efter måtte han trække sig i 1. kvalrunde mod Michael Look (AUS) ved stillingen 6-4, 5-7.

I denne uges $15.000 turnering SINGAPORE ITF FUTURES – SGP F3 slap Benjamin for at spille kvalifikation, men til gengæld blev han i 1. runde af hovedturneringen “kastet for løverne”, idet han skulle møde 2. seedede no. 338 Dayne Kelly (AUS), der på det seneste har vundet en 15K turnering i Wuhan i Kina, og i den første turnering i Singapore nåede han finalen, og i sidste uge var han i semifinalen, hvor han dog måtte trække sig efter at have tabt 1. sæt 3-6 mod no. 365 Raymond Sarmiento (USA).

Hvis man var tidlig vågen kunne man følge livescoren fra Benjamins kamp, som var programsat til ca. 0530 dansk tid, og i så fald var der ikke den store udsigt til succes for Benjamin, da han tabte 1-6 i 1. sæt.
Benjamin fik dog vendt kampens udvikling, og han leverede en overraskende sejr med cifrene 1-6, 6-2, 6-2.

I torsdagens 1/8-finale bliver modstanderen no. 844 Francis Casey Alcantara (PHI), der vandt 6-3, 6-4 over Bruno Mardones (ESP), som var videre fra kvalifikationen.

Benjamin er også videre i double, hvor han sammen med sin Australske makker Jake Delaney vandt over Suraj R. Prabodh/Manish Sureshkumar (IND), der trak sig ved stillingen 2-1 i 1. sæt.
I kvartfinalen torsdag møder de 4. seedede Yuichi Ito (JPN)/Nam Hoang Ly (VIE).

Sidstnævnte er en god bekendt af Benjamin fra junior-tiden med Euroelite Tennis

ITF Singapore: Benjamin Hannestad gensyn med Nam Nam fra-tiden

Forrige artikelITF Essen: Rebecca Peterson vandt Dansk-Svensk toer-opgør mod Karen Barritza
Næste artikelDagens kampe torsdag 8. juni: French Open semifinaler hos kvinderne
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.