Selvom Vanessa Timm helt som ventet tabte i 1. runde til den 6. seedede favorit, følte hun alligevel, at hun fulgte godt med sin mere rutinerede modstander

Da 19-årige Vanessa Timm for første gang nogensinde stod i 1. runde i en hovedturnering ved en $10.000 turnering, Penta Trading Ricany open 2016 i Tjekkiet, var modstanderen den jævnaldrende men mere erfarne 6. seedede Angelina Zhuravleva (RUS), der er no. 687 på WTA-ranglisten og tidligere på året har opnået tre semifinalepladser i tilsvarende turneringer.

Russerens større internationale rutine afspejlede sig da også i resultatet, som blev russisk sejr 6-2, 6-1, men Vanessa var alligevel godt tilfreds med sin egen indsats, og hun følte selv, at hun spillede tæt op med modstanderen i partierne, hvor russerens større rutine blev afgørende på de vigtige bolde.

Vanessa fortalte efter kampen til Tennisavisen, at hun har fået et godt indblik i, hvad der kræves for at begå sig internationalt, og hun synes bestemt ikke, at det er uden for rækkevidde, og hun tilføjede

“Det har bestemt været en fed oplevelse, og selvfølgelig er jeg klar på endnu flere turneringer. Jeg føler allerede at jeg har fået en masse med mig hjem i kufferten”

Forrige artikelITF Biarritz: To kampe til Karen Barritza i kval til 100K turnering
Næste artikelFelicisimo Ampon: The Legend Who Put The Philippines On The Tennis World Map
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.