Dansk-amerikanske Julia Boserup besøger sit andet hjemland Danmark i næste uge. Forinden spiller hun finale i North Carolina

WTA-ranglistens no. 239 Julia Boserup, som har både dansk og amerikansk statsborgerskab, har ikke haft de helt store resultater hidtil i 2015, når hun har deltaget i kvalifikation til Grand Slam og WTA turneringer eller i hovedturneringen i en række $50.000 turneringer.

I denne uge deltager Julia i $25.000 turneringen Mertz Aesthetics Women’s Challenger i Raleigh, North Carolina, hvor hun er seedet 3, og i de 3 første kampe afgav hun kun 2 partier i hver af kampene med disse sejre

R32:  (431) Francesca Segarelli (DOM) 6-2, 6-0
1/8: (Q) (712) Michaela Gordon (USA) 6-0, 6-2
1/4: [7] (288) Chieh-Yu Hsu (USA) 6-2, 6-0

I lørdagens semifinale mod 1. seedede no. 216 Florencia Molinero (ARG) tabte Julia 1. sæt i tie-break, men efter at have vundet 2. sæt 6-4 uddelte hun æg i 3. sæt og vandt derved kampen 6-7, 6-4, 6-0.

I søndagens finale venter 4. seedede (252) Samantha Crawford (USA), som vandt 6-4, 6-3 over 2. seedede (227) Allie Kiick (USA). Julia vandt deres eneste indbyrdes opgør 7-5, 6-2 i Macon 2014.

Julia Boserup på besøg i Danmark inden turnering i England

Julia Boserup fortæller til Tennisavisen, at hun i den kommende uge er på besøg i Danmark, inden hun ugen efter skal videre til England for at spille turnering.

Under opholdet i Danmark skal hun træne i KB, bl.a. sammen med Mai Grage, og hun har givet tilsagn om en snak om tennis med Tennisavisen.

Julias deltagelse i en $25.000 skal ikke opfattes som ændring i planerne på grund af de hidtidige resultater, da hun altid planlægger flere turneringer ad gangen.
Forskellen på turneringernes niveau er som regel ikke særlig stor, og en spiller kan vinde en turnering den ene uge og derefter blive slået tidligt ud i den næste. Julia tilføjer

[quote_box_center]”Jeg arbejder fortsat på mit tennis og er glad for at blive bedre til at spille på min måde, og jeg er blevet mere fortrolig med at spille på grus.
Der er altid noget mere at lære, og det er det der er spændende, og også det jeg tager med fra uge til uge.”[/quote_box_center]

Forrige artikelTV Kampe søndag: Tennisfinale må igen vige for fodbold på TV3 Sport 2
Næste artikelWTA Rom: Maria Sharapova vinder sin 35. titel
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.