Efter at have nået finalen i 2 $10.000 turneringer i træk blev 1/8-finalen endestation for Karen Barbat ved $25.000 turneringen Flanders Ladies Trophy Koksijde i Belgien.

Karen måtte dog først give fortabt efter en jævnbyrdig kamp, som blev afgjort i tiebreak i 3. sæt mod 7. seedede (260) Arantxa Rus (NED), der i både 2011 og 2012 var fast inventar i top 100 på WTA-ranglisten, hvor hendes bedste rangering er no. 61 i august 2012.

Efter 3-6 i 1. sæt fik Karen skabt spænding om udfaldet, da hun fik reddet 2. sæt hjem med 9-7 i tiebreak.
I 3. sæt førte Karen 2-1, inden hollænderen trak fra og bragte sig på sejrskurs ved stillingen 5-3.
Karen fik både reduceret til 4-5 og udlignet til 5-5, og det blev også 6-6, så kampen måtte afgøres i endnu en tiebreak, som blev vundet 7-3 af Arantxa Rus, som dermed vandt kampen 6-3, 6-7(7), 7-6(3).

Resultaterne på det seneste tyder på, at Karen har fundet det gode spil frem, hvilket især de 2 seneste kampe med sejr over no. 315 og den tætte kamp mod Rus er udtryk for.

 

Forrige artikelWTA: Stanford – skadet Wozniacki klarede den ikke
Næste artikelOptakt til dagens semifinaler ved DM
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.