ITF Costa Mesa: Pramming og Gjøls Andersen starter godt

I sidste uge omtalte vi her på Tennisavisen Oliver Benneweis Pramming, der i kvalifikationen til en ITF turnering, desværre måtte se sig slået i kvalfinalen.

I denne uge er han igen klar til at forsøge at kvalificere sig, og har i kvalifikationen fået selskab af en anden dansker, i form af Sander Gjøls Andersen.

For begge danskere blev det til en god start på kvalifikationen.

Pramming besejrede den 11. seedede tysker, Milen Ianakiev 6-3 6-4.

Nu møder han amerikanske Kelvin Kim, der trods sine 27 år og deltagelse ved flere turneringer de sidste 10 år, aldrig har været repræsenteret på verdensranglisten.

Gjøls Andersen mødte amerikanske Garret Bernard Vincent, og sejrede ligeledes i to sæt. 6-3 6-3. Gjøls Andersen møder nu endnu en amerikaner, den kun 17 årige Arin Meserkhani, som ikke har nogle nævneværdige resultater på sit cv.

Forrige artikelDavis Cup: Landstræner tilfreds med indsatsen
Næste artikelUS Open: Double-legenden Lisa Raymond spillede for sidste gang ved US Open
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.