Frederik Løchte Nielsen spillede i den forgangne uge sin sidste turnering for dette år, da han nåede finalen ved future turneringen i Barnstaple

Det lykkedes desværre ikke for Løchte at slutte sæsonen med en titel, da Neil Pauffley vandt finalen 6-4, 6-4.

Løchte er nu færdig for 2016 sæsonen, det blev til en single titel ved en future i Spanien, i double vandt han og Johan Brunstrom Manila Challenger og sammen med David O’Hare blev det til en future titel i Spanien.

Løchte sluttede sidste år som nummer 380 på verdensranglisten og det bliver formentlig samme udgangspunkt han kan starte 2017 sæsonen med da han pt. er nummer 388 og får 10 point for sidste uges finalenederlag, samtidig skal der fratrækkes 7 point fra Champaign Challenger, hvor Løchte deltog sidste år, men i år ikke valgte at tage turen over atlanten.