Som tennisskribent med stor interesse, for de hjemlige spilleres bedrifter i udlandet, så er det altid en fornøjelse at følge et nyt navn. Da den forestående uges opgaver lå klar, dukkede et hidtil ukendt navn op, Maxim Landa, 19 år, Birkerød spiller.

Tennisavisens egen skribent Claus Holmen fortalte:  

Maxim har jeg set in action gennem årene og han er et supertalent. Men han har en lang skadeshistorie og har derfor ikke haft de kampe og resultater, som hans talent berettiger til.

19 årige Landa var i weekenden draget til Tyrkiet for at spille kvalifikation til denne uges future turnering. I første runde blev det til en sejr 6-3, 6-2 over den lokale Kutsal Korkmaz, som ligesom Landa ikke optræder på ATP ranglisten.

I anden kvalrunde stod Maxim Landa overfor mere etableret modstand, 10. seedede Muhammet Haylaz, som trods sine 20 år har været en del af ATP ranglisten siden 2011, med en placering som 1260 da den var højest. (Nuværendende ATP 1266). Den tyrkiske modstander blev da også for stor en mundfuld for Landa, og han måtte se sig selv tabe 4-6, 2-6.

Hvordan det går med Maxim Landa og skaderne kan jeres skribent desværre ikke komme ind på, Landa har desværre ikke meldt tilbage på Tennisavisens henvendelse.

 

Forrige artikelATP Memphis: Nishikori overvandt chokstart mod unge Fritz
Næste artikelATP Marseille: Wawrinka leder feltet
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.