I sit første år i formandsstolen har Henrik Thorsøe været med til at smide størstedelen af administrationen på porten og også se en betydelig udskiftning i den bestyrelse han sidste år blev formand for. Selv ser han tilbage på et år med stor aktivitet, men også frem på et år, der gerne skulle skabe grobund for bedre tider i dansk tennis.

Af Per Colstrup Vinkel

At Henrik Thorsøe for præcist et år siden blev valgt som ny formand i Dansk Tennis Forbund var på dagen ingen overraskelse. Henrik Klitvad havde efter mere end et årti på posten takket af og med opbakning fra det rette bagland blev Henrik Thorsøe uden slinger i valsen valgt som førstemand i dansk tennis.

Slinger i valsen var der ej heller ikke kort tid efter han havde sat sig i formandsstolen i Dansk Tennis Forbund. Tre nøglepersoner i den daglige ledelse af forbundet, herunder direktør Sune Irgens Alenkær, blev med timers varsel bedt om at forlade deres kontorer i Idrættens Hus i Brøndby. Dermed var forbundet i dagligdagen svækket i form af hænder, men man havde også med et smidt mange års erfaring i ledelse af organisationen, plus stor international erfaring, på porten. De tre medarbejdere har ikke siden udtalt sig om opsigelsen, det har de nemlig skrevet under på, at de ikke må. Den aftale udløser en sum penge til de tre tidligere medarbejdere, ren standard lød det dengang fra formanden. Han understregede samtidig, at det på ingen måde var et forsøg på at lukke ned for eventuel kritik fra de tre tidligere medarbejdere. Det var ifølge formanden sket helt efter bogen.

Med den aktive start i formandsstolen, hvor dem der ikke på forhånd kendte Henrik Thorsøe hurtigt kunne mærke på udskiftningen, der var kommet en ny chef i tennissporten, kunne man forvente resultater. Derfor har TENNISAVISEN bedt formanden om at besvare en række spørgsmål om tingenes tilstand i Dansk Tennis Forbund og dansk tennis her et år efter formanden trådte til.

Hvilke resultater er der opnået i forhold til løfterne på forrige generalforsamling (website, IT, strategiplan, 10.000 flere medlemmer de næste år)?

Website er kommet op at køre sidste år, en lang række andre IT systemer er implementeret, der mangler kun turnerings softwaren, som nu er oversat, og vil meget snart gå i en testfase, og vi kan allerede nu begynde og se arbejdsmæssige og økonomiske fordele i de nye systemer.

Strategiplanen er blevet en del af DIF nye fordelingsmetode, og vil blive afsluttet i løbet af 2017, når vi har fået de strategiske spor godkendt af DIF’s bestyrelse.
10.000 flere medlemmer, her er den store satsning Bevæg Dig For Livet, et samarbejde med DIF og DGI, og her følges planen med at lave vækstaftaler med klubberne, vi kender ikke aktuelt den eksakte status.

Læser man nyhedsmailen fra d. 3. november 2016 (et langt skriv på hjemmesiden med en lovning på, at kommunikationen fremover ville blive bedre og mere kontinuerlig), er det nærmest en undskyldning for ikke at have gennemført de lovede ting, er det tilfældet?

Sådan læser jeg det ikke, der har været nogle enkelte forsinkelser ifm. den personalemæssige ændring vi havde i 2016.

Jan Winther præsenterede bestyrelsens strategiplan på forrige generalforsamling, hvad sker der med den?
Se svar foroven, vil blive en del af strategiarbejdet med DIF.

Hvad er bestyrelsens fokusområder?
Flere medlemmer
Strategiarbejdet/planer med DIF
Starte arbejdet med at finde en hovedsponsor

Hvad ser du som de største udfordringer lige nu?
– Lige nu skal vi have lavet strategiplanerne færdige med DIF, og få sat planerne igang.
– Vi skal have aktiveret flere frivillige, i diverse udvalg.
– Vi skal ha klubberne til at arbejde sammen på mange områder, talent, trænere osv.

Hvordan ser økonomien ud i forbundet? (Forbundet mangler stadig en hovedsponsor, hvordan påvirker det)
Økonomien hænger sammen, men det ville da være ønskeligt med flere penge/sponsorer så der kunne investeres yderligere
Hvordan ser din egen evaluering af dit og bestyrelsens arbejde det forløbne år ud?
Det har været et krævende år, specielt set i forhold til beslutningen om de personalemæssige forhold, det har krævet en del indsatser fra flere bestyrelses medlemmer, men jeg mener det er blevet løst rigtig godt.
Jeg har selv haft mere end 100 møder/aktiviter i det forløbne år, så det har været mere krævende end jeg havde regnet med, men det har også været sjovt og udfordrende og jeg ser bestemt frem mod bedre tider for Dansk Tennis.

Som man kan læse i denne udgave af TENNISAVISEN, så er der så sent som i foråret 2017 igen blevet skiftet ud i bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund grundet formandsskiftet i Københavns Tennis Union. Et skifte med baggrund i ønsket om mere samarbejde på tværs mellem unioner, men også med et øget udbud af aktiviteter til medlemmerne. Elementer der hænger fint i tråd med de svar formand Henrik Thorsøe kommer med i dette interview.

Udfordringen er i første omgang, hvor kræfterne til de nye initiativer skal komme fra, nu et år efter, hvor organisationen i forbundet måske nok mand for mand er ved at være på samme niveau som før, men i viden langtfra er på samme niveau. Det svar kan kun tiden give. Præcis som spørgsmålet om forbundets manglende hovedsponsor, et spørgsmål Henrik Thorsøe tydeligvis ikke er meget for at tage konkret fat på. For med faldende medlemstal er man måske ikke i en gunstig position, men omvendt har man i form af Caroline Wozniacki en eksponering i medierne som man som sport nærmest ikke kan ønske sig større. Og med selvsamme superstjerne som ambassadør for sporten i Danmark, så burde et samarbejde, eksempelvis med Wozniackis danske sponsorer være en mulighed. Igen er det naturligvis her kontaktflader og netværk skal plejes, den del en helt ny ledelse på både bestyrelsesgang og i administrationen ikke nødvendigvis kan forventes at være i besiddelse af.

I marts måned afholder Dansk Tennis Forbund generalforsamling i Kolding, hvor klubberne har mulighed for at stille spørgsmål til tingenes tilstand i forbundet. For udover ønsket om en frisk start og at ryste posen, så har det været svært at se de helt store produkter af afsættelsen af den daglige administration. Kommunikationen fra forbund til klubber via eksempelvis sociale medier og e-magasinet er faldet til et absolut minimum. E-magasinet, der tidligere blev udgivet, efter opsigelsen af samarbejdet med TENNISAVISEN, er ikke siden den tidligere pressechef Michael Tannis Beck blev smidt på porten udkommet. Med andre ord har forbundet ikke længere et organ, udover online nyheder og sociale medier, hvor budskaber og historier til glæde og inspiration for medlemmerne ude i klubberne. Når de inden længe igen indtager klubhuse over hele landet efter en god gruskamp, så vil de i klubhusene ikke kunne finde noget nyt om og fra Dansk Tennis Forbund. Man har droppet at udkomme fysisk, dermed også udelukket sig fra at komme helt tæt på de medlemmer ude i klubberne, der ofte har følt forbundet i Idrættens Hus i Brøndby er en fjern størrelse.

Med rette må det anerkendes, at den store udskiftning i ledelse og organisation ikke kan forventes at skabe resultater på et enkelt år. En målrettet retning og bevidsthed må man dog antage har været til stede, når man vælger at ofre økonomi på at afskedige en medarbejdergruppe. I løbet af det kommende år vil det med garanti blive forventet af flere forskellige interessenter i sporten i Danmark, at der kommer resultater af de mange ”investeringer” ledelsen lagde ud med efter valget. For den har fået forventningerne om forandring til at vokse rundt omkring. En forandring der bestemt var nødvendig, nu ventes der blot i spænding på at den indfinder sig.