Skuffelsen efter 2 uudnyttede matchbolde mod Grækenland var glemt, da Clara Tauson i overbevisende stil bragte Danmark foran 1-0 i oprykningskampen mod Israel

I den første kamp i Fed Cup Group II Europe/Africa om oprykning til Group I mødte 15-årige Clara Tauson, der er no. 729 på WTA-ranglisten no. 417 Vlada Eskhibarova.
Forskellen i rangering kom dog ikke til udtryk i kampen, hvor det tværtimod var den lavere rangerede dansker, der kontrollerede kampen.

Israeleren er en bundsolid spiller, som ikke forærede mange bolde væk, men Clara tog fra start til slut styringen, og ved at lægge pres på modstanderen sluttede de fleste dueller enten med en fremprovokeret fejl fra israeleren eller en af de mange flotte vindere fra Clara, hvilket rigeligt opvejede de fejl, som denne spillestil nødvendigvis også medfører.

Clara bevarede koncentrationen gennem hele kampen, som hun vandt 6-2, 6-1, og derved sikrede hun Danmark en god start, inden Karen Barritza i næste kamp møder ranglistens no. 300 Julia Glushko.

Kampen blev livestreamet på israelernes facebook-side, og den kan genses herunder

 

Forrige artikelFed Cup: Semi-finaler, Tyskland vs Tjekkiet og Frankrig vs USA
Næste artikelFed Cup: Karen Barritza 3 matchbolde fra at sikre oprykning
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.