Meningerne om den alternative afgørelse på tenniskampes tredje sæt i den danske holdturnering og i en række individuelle turneringer er i den grad delte. I en debat på facebooksiden tennissnak giver en række af dem der har erfaring med fænomenet deres besyv med. En vigtig græsrodsdebat at have i en tid, hvor forandring og nytænkning præger samfundet i al almindelighed og tennissporten i Danmark i særdeleshed.

Tre intense timer, fire nedslidte bolde og tre gennemsvedte poloer. To trætte drenge sad tilbage på bænken i Silkeborg Tennis Klub. De havde netop givet hinanden hånd efter en lang tenniskamp, der gik hele vejen i tre sæt. Undervejs umuligt at forudsige udfaldet, for det der gik stærkt i starten til den enes fordel ændrede sig midt i andet sæt, da kræfterne slap op og den mere slidsomme type fik fat og held med at få trukket tempoet ud af kampen. Da det midt i tredje sæt gav grobund for at tro på sejr til den mere robuste af de to ændrede kampen igen karakter, da nerverne ramte comebackspilleren, der pludselig var tæt på at tage den sejr han i første sæt var langt fra. Derfor svingede kampen frem og tilbage, den gav begge juniorspillere masser af vigtig erfaring med at håndtere en tenniskamp, der aldrig er til at forudsige, men i den grad kan ændre format flere gange undervejs.

Mindet er fra skribentens egen tid som turneringsaktiv, hvor et af årets højdepunkter var ved den nu hedengangne Icopal Cup i Søhøjlandets hovedstad. En turnering der, præcis som alle andre sommerturneringer rundt om i alt fra Ringkøbing til Svaneke bød på masser af god tennis og underholdning. Var man i tvivl om, hvor det skete kunne man altid bare kigge efter, hvilken kamp der aktuelt havde flest tilskuere. Det var her man kunne følge en interessant kamp, der gik hele vejen i tre dramatiske sæt. Netop den nerve, den historiefortælling formatet var med til at skabe bliver i disse tider udfordret. Fordi tredje sæt i eksempelvis holdturneringen afvikles som en Match Tie-Break til 10 point. Uagtet det naturligvis også kan være højintenst og give endnu mere marginale afslutninger, så er det noget helt andet end det mange af tennissportens udøvere i Danmark er vokset op med. Netop det emne har den senere tid været debatteret på facebooksiden ”Tennissnak”. En uafhængig side, hvor cirka 1500 tennisinteresserede danskere skriver, kommenterer og snakker om alle tennissportens forskellige hjørner.

Herunder kan du set et lille udpluk af de opslag og kommentarer der i løbet af den seneste måned har været omkring emnet Match Tie-Break.
Den 9.maj 2018 startede U16 spiller Christoffer Hjelm debatten. Fordi han undrede sig over, hvorfor man har lavet tredje sæt om fra et traditionelt sæt i U16/U18 og senior kategori 2 og 3 til en Match Tie-Break.
”Hvad synes folk herinde egentlig om Match Tie-Brak i stedet for et traditionelt tredje sæt? Jeg forstår det ikke, det tager noget af det fysiske i tennis ud, og det bliver mere tilfældigt, hvem der vinder. Det både på grund af det fysiske, men også nerver, da kampen afgøres på få bolde. Mange af dem jeg spiller med synes heller ikke det er en god måde at afslutte en kamp på”.

Peter Mortensen, tidligere spiller i Elitedivisionen:
”Match Tie-Break bør afskaffes. Det er kun indført for at spare tid. Det er ikke skabt for spillernes skyld.

John Rasmussen:
”Isoleret set er Match Tie-Break en forringelse af kampoplevelsen, men jeg kan godt se nødvendigheden af at gøre holdkampe kortere.”

Kasper Warming, tidligere landsholdsspiller:

”Enig i at Match Tie-Break er en generel forringelse. Men i holdkampe har det medvirket til at nedbringe tiden for afvikling af holdkampen. Det er rigtig godt for rytmen af holdkampe, hvilket gør vi ikke tænker over formatet længere. Før var det nærmest Murphys lov at sidste kamp (som ofte var ligegyldig) gik i tre sæt. Men i individuelle turneringer er det efter min mening yt. Match Tie-Break har ikke ændret på, om holdkampe udvikler sig spændende eller ej. De mest spændende holdkampe var dengang en holdmatch bestod af 15 et-sæts kampe. Der var alt afgørende og det var vildt intenst. Samtidig var det også det mest utilfredsstillende rent spillemæssigt, og det er vel dilemmaet i en nøddeskal.

Patrick Kristensen, ungdomslandsholdsspiller:
”Det er noget forbandet møg. Det giver spænding, men man har ikke fornemmelsen af, at have spillet en rigtig kamp bagefter. Det sparer tid, men tennis er en sport der tager tid, som mange andre sportsgrene. Bare fordi man har en mulighed for at mindske tiden i en kamp, behøves det ikke gøres. Tennis er en fysisk sport, det kræver mange kræfter og mental styrke, hvilket efter min mening, ikke kan komme optimalt i spil med Match Tie-Break. En tenniskamp burde ikke afgøres efter hvor mange bolde i træk man vinder i en 10´er, men i langt højere grad, hvilken toughness man har som spiller,” lyder det fra Patrick Kristensen.
En indikation på at Patrick Kristensens kommentar er signifikant for en dels holdning er de 22 likes kommentaren har fået. Dog er diversiteten i holdningerne markant. Et emne der tydeligvis er stor debatlyst omkring.

Forbundet: Intet er låst
I Dansk Tennis Forbund har man noteret sig den debat der har været omkring emnet. Man har dog ikke lagt sig fast på, hvordan fremtiden for Match Tie-Break ser ud i Danmark.
”Jeg er faktisk glad for den debat, jeg har set rundt omkring. For havde vi ikke en debat omkring de ting vi foretog os i forbundet, så ville vi ende op i en eller anden form for ligegyldighed, der på ingen måde ville klæde os i sportens verden, hvor det altid gælder om at være ambitiøs. Det handler om at udfordre det aktuelle og være seriøse omkring, hvordan man kan udvikle tingene i den rigtige retning. Det mener jeg vi har gjort, og så skal man huske på, at ting og nyskabelser skal have tid til at arbejde. Til at rodfæste sig i systemet, fungerer det ikke, er vi altid åbne for at se på justeringer,” lyder det fra direktør i Dansk Tennis Forbund Klaus Nørby.

Således er der ikke i udgangspunktet lagt op til at sløjfe reglerne med Match Tie-Break som et tredje sæt i en række af Dansk Tennis Forbunds regelsæt. Omvendt er det, set med de internationale briller på, ikke lykkedes at indføre formatet i andet end doubleregi. På den måde har Danmark udfordret det traditionelle mere end det er lykkedes at gennemføre internationalt. Så måske der er håb for Christoffer, Kasper og de andre der drømmer om at få et ganske almindeligt tredje sæt tilbage på menukortet .