Dansk tennis skal for første gang nogensinde behandle en disciplinærsag, hvor en dommer er udsat for trusler fra publikum

I Tennisavisens omtale fra DH 4. runde i Elitedivisionen for herrer 12. august blev den sidste double mellem KB’erne Benjamin Hannestad og Carl Emil Overbeck mod HIK-parret Rasmus Møller og Alexander Kønigsfeldt afgørende for, om KB kunne sikre sejren 4-2, eller om HIK kunne udligne til 3-3 og tvinge holdkampen ud i en afgørende Golden Match.

Kampen blev en nervepirrende gyser, der måtte afgøres i Match-tiebreak, hvor parrene fulgtes ad til 8-8, hvor Rasmus Møller præsterede et servees, men dommeren dømte imidlertid fodfejl, som trods protester fra HIK stod ved magt, hvorefter Rasmus lavede dobbeltfejl, som i stedet betød matchbold til KB, der udnyttede muligheden og vandt kampen 6-0, 3-6, [10-8].

DH herrer: Kæmpe drama på KB

Kampens afslutning fremkaldte ophidselse blandt flere i HIK-lejren, og en af tilskuerne optrådte truende mod dommeren.

Efterfølgende betegnede Dansk Tennis Forbund (DTF) i et opslag på tennis.dk trusler mod dommer som totalt uacceptable, og episoden får formentlig et efterspil på baggrund af indrapporteringer fra den unge dommer, Christopher Søndergaard og referee Michael Stæhr (billedet herover) samt begge involverede klubber.

Episoden har skabt debat i tenniskredse, og knap en uge senere blev den taget op i Ekstrabladet, hvor det fremgår at dommeren følte sig truet som følge af en opfordring til at slås, og han blev eskorteret fra banen efter, at en ketsjer var kastet mod dommerstolen, og der blev råbt “købedommer”.

Dommeren blev i artiklen citeret for, at han på grund af kampens betydning havde stor forståelse for, at HIK’erne var frustrerede, hvis de følte, at han havde stjålet det point, som gav KB matchbold, men episoden har også fået ham til at gøre nogle overvejelser om den fortsatte dommergerning.

Umiddelbart efter udgivelsen i Ekstrabladet kom den første officielle reaktion fra HIK, som på deres hjemmeside fremsatte denne udmelding med henvisning til artiklen:
HIK tager – selvsagt – kraftigt afstand fra enhver form for uacceptabel adfærd i forbindelse med afholdelse af tennisarrangementer.
HIK tager sagen meget alvorligt, og ledelsen behandler den internt.

Michael Stæhr fortalte til Tennisavisen, at han som referee selv overværede episoden i KB på nærmeste hold, og han bekræfter, at fodfejl-kendelsen var korrekt, hvilket heller ikke blev anfægtet fra HIK’erne, hvis frustrationer han opfattede primært skyldtes, at fodfejlen blev dømt på et fatalt afgørende tidspunkt.
Han påpegede dog, at der også tidligere i match-tiebreaken blev dømt en fodfejl, og at en fodfejl naturligvis skal dømmes, når dommeren konstaterer det, selvom det ofte kan være svært for en dommer at holde øje med fodens placering i træf-øjeblikket og straks derefter at se, om bolden rammer servefeltet.
Han udtrykte dog forståelse for, at frustrationerne kan få afløb, men når det sker i form af truende adfærd, er grænsen efter hans opfattelse langt overskredet.

På baggrund af indberetningerne fra de involverede parter gransker DTF både danske og internationale regler, inden der tages stilling til, hvilke konsekvenser episoden kan få i en sag uden fortilfælde, hvor truende adfærd fra en tilskuer indgår.

Der skal således tages stilling til, hvilken konsekvens episoden får for den person, som ifølge indberetningen optrådte truende, samt om en klub kan gøres ansvarlig for tilskueres opførsel og derved risikere at få frataget point eller andre sanktioner, som de fleste formentlig husker var tilfældet, da den såkaldte “fodbold-tosse” løb ind på banen og forsøgte at overfalde dommeren i Parken, hvorefter Danmark blev taberdømt 0-3 mod Sverige i en kvalifikationskamp.
Der er dog ikke tradition for, at der opsættes forhindringer mod, at tilskuere kan invadere banen i dansk tennis, og derfor forekommer det næppe sandsynligt, at hverken den arrangerende klub eller udeholdet kan gøres ansvarlig for at forhindre tilskuere på banen.

Stort behov for flere dommere i tennis

Referee Michael Stæhr håber ikke, at episoden kommer til at afskrække andre fra at blive tennisdommere, da det alt for ofte er nødvendigt at gennemføre både holdkampe og andre turneringer, hvor spillerne selv dømmer.

Selvom både Daniel Mølgaard Nielsen, der har mange års erfaring som turneringsleder, og Michael Stæhr er enige om, at langt de fleste dømmer fair, når spillerne selv dømmer, påpeger sidstnævnte alligevel, at han som referee ved holdkampe flere gange har konstateret, at der dømmes til egen fordel, hvilket han dog påpeger formentlig ikke er bevidst, og derfor er det efter hans opfattelse af stor betydning, at langt flere har lyst til at være dommere.

Det samme tema optager Give Tennisklub, der i et opslag på Facebook i torsdags påpeger, at det måske er det manglende krav om dommere, der er en væsentlig årsag til, at forbundet og klubberne ikke har været gode nok til at sikre uddannelse af et tilstrækkeligt antal dommere.
Klubben har selv vist vejen ved at gøre en ekstra indsats for, at der er dommere i stolen, når Give har hjemmebane i Gryden i Elitedivisionen. og ofte tager dommerne “toget fra København til Give, for at tilbringe en hel dag i Gryden uden at få andet end et yderst beskedent vederlag, en god oplevelse og nogle erfaringer med sig tilbage til København“.

Klubben udtrykker samtidig uforbeholden opbakning til Christopher Søndergaard og til de danske dommere generelt, og der udtrykkes forståelse for, at spillere kan være utilfredse og stille spørgsmål til en dom, da det handler om elitesport med masser af tænding og vigtige point på spil, men der tages kraftigt afstand fra, at en dommer trues verbalt eller fysisk.