To opgør bør trække tilskuere til, da de med sikkerhed vil byde på spænding og intensitet; her tænkes på opgørene Give – HIK og Lyngby – HRT. Vinderne af de to opgør er meget sandsynlige slutspilsdeltagere.

Stillingen i Elitedivisionen

Give 7
KB 6
HIK 5
Århus 1900 4
Lyngby 3
Gentofte 2
HRT 1
Birkerød 1


Gentofte – Birkerød

Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Skolevej 36 i Gentofte

Det er tvivlsomt om hjemmeholdet har Christian Sigsgaard til rådighed, men sidst weekend viste de “gamle drenge” fra Gentofte at de stadig kan spille med, og mod Birkerød bør de alle være favoritter. Birkerød har divisionens svageste hold, og får næppe point med fra opgøret. Vi tipper 6-0 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. HS: Christian Sigsgaard* – Marcus Gram Petersen
2. HS: Philip Ørnø – Frederik Justesen
3. HS: Kasper Warming – Jesper Korsbæk
4. HS: Emanuel Grau Kristensen – Kristoffer Berge
*Christian Sigsgaard spiller $15.000 ITF-turnering i Finland (single og double). Hvis han ikke når hjem, indtræder Ole Jensen i Gentoftes opstilling som 3. single.

Give – HIK
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Skovbakken 34 i Give

I forhold til første runde så har HIK skiftet ud, idet Thomas Kromann og Christoffer Køningsfeldt ikke spiller single; de er begge erstattet af udenlandske kræfter polske Rajski og svenske Yitbarek. Hjemmeholdet har som altid tyske spillere på de øverste singler. Det ligner et tæt opgør som sagtens kan gå i Golden. Vi tipper 4-3 til Give

Holdopstillinger:
1. HS: Michel Dornbusch – Maciej Rajski
2. HS: Frederik Press – Valdemar Pape
3. HS: Patrick Kristensen – Simon Yitbarek
4. HS: Andreas Hove Pedersen – Andre Meinertz


KB – Århus 1900

Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

Hjemmeholdet stiller stærkt op, og det er svært at få øje på den åbning som Århus 1900 kan udnytte til point. Førstesinglen kan blive en godbid for tilskuerne, de øvrige singler bør KB vinde klart. KB går efter førstepladsen i divisionen, og det kan Århus 1900 næppe forhindre. Vi tipper 6-0 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Eric Vanshelboim – Stefan Seifert
2. HS: Johannes Ingildsen – Christoffer Sander Nørby
3. HS: Elmer Møller – Rasmus Michelsen
4. HS: Philip Hjorth – Frederik Sommer Houborg


Lyngby – HRT

Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

Får hjemmeholdet Mikael Torpegaard hjem til kampen, så kan det blive tæt, men uden så er HRT klare favoritter. I modsætning til kampen mod KB, så stiller udeholdet med to udenlandske spillere som ændrer holdets styrke radikalt. Begge hold bejler til slutspilspladserne, og lørdagens opgør vil give et klart fingerpeg om hvor de to hold står med de ambitioner. Vi tipper 4-2 til HRT

Holdopstillinger:
1. HS: Mikael Torpegaard* – Lewie Lane
2. HS: Gustav Theilgaard – Henrik Heise Korsgaard
3. HS: Nicolai Ferrigno – Timon Reichelt
4. HS: Søren Wedege – Maxim Landa
*Mikael Torpegaard er med i en ATP Challenger og spiller semifinale i double fredag. Når han ikke hjem, indtræder Marc Ferrigno i Lyngbys opstilling som 3. single.

Forrige artikelDH: Vigtigt opgør på KB
Næste artikelATP 250 Lyon: Humpende Holger Rune med kramper videre til semifinalen
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.