I mellemspilspulje 1 er der topopgør i Roskilde mellem hjemmeholdet og puljefavoritterne fra KB, KB fører puljen med 11 point, Roskilde har 8, HRT 4 og Lyngby 3. Lyngbys hold har mistet fire spillere til college i USA, så har holdet slet ikke niveau til Elitedivisionen, og vil ikke kunne volde HRT nogen problemer. Det må forventes at HRT tage en stor sejr, og dermed lægger pres på Roskilde-holdet. Roskilde skal nok vinde mod KB og det vil være en sensation såfremt det sker; KB spiller nemlig for at blive bedste etter i de to mellemspilspuljer, for dermed at kunne vælge semifinalemodstander i slutspillet. Roskildes hold forventes at blive, Mille Elsborg, Sisse Folmø, Rikke Jensen og Anja Kostecki, mens KB stiller med Mai Grage, Julie Noe, Karina Ildor Jacobsgaard og Karoline Laursen.

Roskilde – KB spilles i Roskilde i morgen lørdag kl. 13.00

Lyngby – HRT spilles i Lyngby i morgen lørdag kl. 12.00

I pulje 2 er der et spændende lokalopgør i Hellerup, hvor hjemmeholdet HIK tager imod Gentofte. Begge hold ligner sikre deltagere i slutspillet, men begge hold har stadig brug for point for at holde Birkerød bag sig. Birkerød skal til Holte, men er klar favorit i den kamp og får holdet 6 point i den kamp, så lægges der optimalt pres på de to københavner-klubber. I så fald vil Birkerød opnå 11 point, og det betyder at HIK og Gentofte med henholdsvis 10 og 9 point begge skal have point med fra deres indbyrdes opgør. HIK forventes at stille med Clara Tauson, Hannah Viller Møller, Malou Ejdesgaard og Cecilie L. Melsted, mens Gentoftes hold mangler flere af de normale stamspillere; Maria Jespersen deltager i Universiaden og Helena Francati er ude med skade. Gentoftes hold kan se således ud, Emilie Francati, Eva Dyrberg, Ida Emilie Stilling Krause og Caroline Fricke; spiller Emilie ikke, så bliver det svært for Gentofte at nå slutspillet.

HIK – Gentofte spilles i HIK i morgen lørdag kl. 11.00

Holte – Birkerød spilles i Holte i morgen lørdag kl. 10.30

Forrige artikelDagens kampe fredag 25. august: Topseedede Radwanska og Cibulkova på finale-kurs
Næste artikelDH mænd: Topbrag om pladser i slutspillet
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.