Da slutspilspladserne er afgjort så er det opgøret om førstepladsen i rækken og nedrykningskampen som er interessant. KB og Gentofte udkæmper den første, mens fire hold slås for at undgå nedrykning. Skovbakken og HRT står nok med de dårligste udsigter, men Århus 1900 og Birkerød kan stadig indhentes.

Stillingen i rækken efter 5 runder:
1. Gentofte 26 point
2. KB 25 point
3. HIK 20 point
4. Lyngby 17 point
5. Birkerød 11 point
6. Århus 1900 10 point
7. Skovbakken 7 point
8. HRT 6 point

Lørdagens kampe:

KB – Gentofte
Kampen spilles lørdag kl. 10.00 (ingen adgang for tilskuere)

Et vaskeægte topopgør venter i lørdagens kamp mellem KB og Gentofte. Vinderen af opgøret vil meget sandsynligt slutte på førstepladsen i rækken og dermed have retten til at vælge semifinalemodstander til slutspillet. KB er uden Eric Vanshelboim, men begge hold er i så stærke opstillinger at det tyder på en tæt og lige fight. TENNISAVISENs tip: 4-3 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Søren Hess-Olesen – Christian Sigsgaard
2. HS: Carl Emil Overbeck – Oskar Brostrøm Poulsen
3. HS: Martin Linnet Killemose – Philip Ørnø
4. HS: Søren Wedege – Andreas Boers

Århus 1900 – HRT
Kampen spilles lørdag kl. 11.30 (ingen adgang for tilskuere)

Med en sejr vil hjemmeholdet sikre sig overlevelse i rækken, og samtidig betyde at HRT må rykke ud. Men udeholdet har hentet tysk forstærkning ind på førstesinglen, og dermed ser holdet betydelig mere slagkraftigt ud. HRT skal som minimum have en sejr, men gerne en stor, da Århus 1900 er et af de hold som udeholdet skal håbe på at kunne indhente. TENNISAVISENs tip: 4-3 til Århus 1900.

Holdopstillinger:
1. HS: Alexander Lykou – Friedrich Klasen
2. HS: Andreas Bjerrehus – Ludvig Aaes
3. HS: Rasmus Michelsen – Maxim Landa
4. HS: Jeppe Frantzen – Rasmus Egehus

Birkerød – Lyngby
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 (ingen adgang for tilskuere)

I kampen for at undgå nedrykning har hjemmeholdet hentet svensk forstærkning ind til kampen mod Lyngby, som har sikret sig deltagelse i slutspillet. Lyngby er favorit i opgøret, men mon ikke Birkerød kan hente point ud af opgøret og dermed definitivt sikre sig overlevelse i Elitedivisionen. TENNISAVISENs tip: 5-1 til Lyngby.

Holdopstillinger:
1. HS: Kevin Chahoud – Nicolai Ferrigno
2. HS: Gustav Theilgaard – Kristian Pless
3. HS: Marcus Gram Petersen – Marc Ferrigno
4. HS: Frederik Justesen – Frederik Myhre

HIK – Skovbakken
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 (ingen adgang for tilskuere)

Skovbakken fik ingen point med hjem fra sidste rundes besøg hos Gentofte, og der er nok heller ikke mange point at hente i lørdagens opgør mod Gentoftes naboklub, HIK. Medmindre århusianerne skaber et mindre mirakel, så er holdets skæbne beseglet, for Skovbakken rykker ned i 1. division. HIK er til gengæld sikker på at nå slutspillet. Skovbakkens bedste mulighed for point er på førstesinglen, hvor holdets stabile ankermand, Anders Grinderslev, tørner sammen med HIKs Thomas Kromann. TENNISAVISENs tip: 5-1 til HIK.

Holdopstillinger:
1. HS: Thomas Kromann – Anders Grinderslev
2. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Thomas Støttrup
3. HS: Sebastian Grundtvig – Sigurd Nellemann
4. HS: Valdemar Pape – Julius Kostopoulos

Forrige artikelDH damer: Klare favoritter i lørdagens kampe
Næste artikelITF Villena: Holger Rune vinder kvartfinale i 2 sæt efter fokuseret start mod Forejtek
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.