Fem hold har skilt sig ud i toppen, og vi skal nok helt frem til den sidste runde i grundspillet før vi ved, hvem der tager slutspilspladserne. Og det samme kan man sige om nedrykningspladserne, for her er der tre hold som skal udkæmpe den dyst.

ATK – KB 0-6

Som forventet blev det en svær kamp for hjemmeholdet, og den blev ikke mindre svær, da holdets 3. single Thomas Jensen efter opvarmningen måtte trække sig med store vabler på spillehånden. Og holdets 2. single måtte trække sig ved 0-4 i andet sæt pga. ildebefindende. Dermed var ATKs doublekonstellationer også smadret. KB vandt komfortabelt holdkampen, men det skal dog nævnes at førstesingle-opgøret mellem ATKs Mateusz Terczynski og KBs Søren Hess-Olesen efter en velspillet match først blev afgjort i MTB med Søren som vinder. De seks point er vigtige for KB i holdets bestræbelser på at sikre sig en plads i slutspillet.

Kampresultater:
1. HS Mateusz Terczynski – Søren Hess-Olesen 7-5 3-6 8-10
2. HS Bartosz Jonatan Terczynski – Johannes Ingildsen 2-6 0-4 rtd.
3. HS Frederik Odorico Emmertsen – Benjamin Hannestad 1-6 1-6
4. HS Stefan Ravnholt – Carl Emil Overbeck 2-6 1-6
1. HD M.Terczynski/Emmertsen – Ingildsen/Simon Friis Søndergaard 3-6 2-6
2. HD w.o. – Hannestad/Overbeck

Gentofte – Århus 1900 6-0

Hjemmeholdet var igen meget suveræne, kun på 3. singlen lykkedes det Århus-holdet at skabe spænding, da den nyslåede jyske singlemester, Asger Buus Andersen, tvang hjemmeholdets Philip Ørnø ud i en MTB. Med sejren har Gentofte indtaget en sikker førsteplads i rækken, og meget skal gå galt hvis ikke holdet er blandt de fire hold der spiller slutspil til september. Århus 1900 skal nok håbe på et par mindre mirakler, såfremt holdet også vil spille i Elitedivisionen næste sæson.

Kampresultater:
1. HS Christian Sigsgaard – Andreas Bjerrehus 6-0 6-1
2. HS August Holmgren – Noah Svenningsen Holmvang 6-2 6-0
3. HS Philip Ørnø – Asger Buus Andersen 3-6 6-4 10-6
4. HS Jesper Andi Jørgensen – Mikkel Ballisager 6-0 6-0
1. HD Sigsgaard/Jørgensen – Bjerrehus/Ballisager 6-1 7-5
2. HD Holmgren/Andreas Boers – Holmvang/Andersen 6-4 6-4

Give – HRT 4-2

Mesterholdet fra Give kom på en sværere opgave end forventet, da det lykkedes HRT at tage to af singlerne i MTB. Give kom dog stærkt igen, og sikrede sig komfortabelt de to doubler. Sejren bringer Give op på fjerdepladsen i rækken, men holdet mangler både at spille mod Gentofte og KB, så slutspilspladsen kan stadig glippe. For udeholdet var det to vigtige point, som kan få stor betydning i holdets kamp mod nedrykning.

Kampresultater:
1. HS Anders Grinderslev – Henrik Heise Korsgaard 2-6 6-4 8-10
2. HS Florian Barth – Maxim Landa 6-2 6-1
3. HS Rasmus Michelsen – Morten Lyngbæk 2-6 6-1 3-10
4. HS Morten Garbers – Caspar Jalili Mikkelsen 6-4 6-2
1. HD Marco Kirscner/Garbers – Korsgaard/Mikkelsen 6-3 6-2
2. HD Barth/Michelsen – Carsten Gildum/Landa 6-2 6-3

HIK – Lyngby 5-1

Der blev budt på tennis på topplan, da HIK tog imod Lyngby. Hjemmeholdet måtte dog foretage en udskiftning inden kampen, da Rafa Miralles ikke kunne spille. Men det svækkede ikke HIK, som vandt alle fire singler; Holger Rune skulle dog på førstesinglen gennem en tæt MTB mod Frederik Løchte Nielsen før sejren var i hus. Der var dog stadig to doubler i holdkampen som skulle spilles, og her er begge hold kendt for stærke konstellationer. Førstedoublen gik overraskende klart til Lyngbys par med Løchte Nielsen og Hjorth, som slog Rune og Göransson, en doublespiller som rangerer i top 100 i verden. Andendoublen blev en gyser som blev afgjort i MTB, og her vandt hjemmeholdets Christoffer Kønigsfeldt og Rasmus Møller mod Nicolai Ferrigno og Frederik Myhre med 12-10!. Med sejren er HIK, efter det klare nederlag til Give, tilbage i kampen om slutspilspladserne. Der er Lyngby også, men nederlaget var uventet stort, og det kan meget vel blive revancheret mod den næste modstander, ATK, på ondsdag.

Kampresultater:
1. HS Holger Rune – Frederik Løchte Nielsen 4-6 6-0 10-7
2. HS Andre Göransson – Philip Hjorth 6-3 6-2
3. HS Christoffer Kønigsfeldt – Nicolai Ferrigno 6-2 6-2
4. HS Alexander Kønigsfeldt – Frederik Myhre 7-6 6-2
1. HD Rune/Göransson – Nielsen/Hjorth 3-6 3-6
2. HD C. Kønigsfeldt/Rasmus Møller – Ferrigno/Myhre 6-3 3-6 12-10

Stillingen i Elitedivisionen efter 3 runder:

Gentofte 16 point
KB 14 point
HIK 12 point
Give 11 point
Lyngby 11 point
ATK 4 point
Århus 1900 3 point
HRT 2 point

Næste runde spilles på onsdag d. 12. august med følgende kampe:
århus 1900 – Give
Lyngby – ATK
HRT – Gentofte
KB – HIK