Så indledes elitedivisionen. Igen i år er KB storfavorit til at løbe med titlen, men mange af klubberne har sikret sig stærke udlændinge til klubranglisten, og kommer de i spil, så kan flere hold godt udfordre KB. Modsat de tidligere sæsoner så kan mange bejle til slutspillet, men også nedrykningen er et åbent spørgsmål.

Rundens kampe

Rødovre – B.93
Spilles lørdag kl. 10.30 på Rødovre Parkvej 425 i Rødovre

Rødovre er tilbage i elitedivisionen, og spiller i sæsonpremieren hjemme mod B 93. De to hold er ikke i allerstærkeste opstilling, så det tegner til et spændende opgør. Vi tipper 4-3 til B 93

Holdopstillinger:
1. HS: George von Massow – Scott Webster
2. HS: Rasmus Schwarz – Nikolaj Katic
3. HS: Jonas Schwarz – Maxim Landa
4. HS: Nicholas Petersson – Holger Nørregaard

HRT – Esbjerg
Spilles lørdag kl. 11.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

HRT tager hjemme mod Esbjerg, som møder op i stærk opstilling. Hjemmeholdet er uden udlændinge, modsat Esbjerg og det kan blive afgørende for kampens udfald.
Vi tipper 4-2 til Esbjerg

Holdopstillinger:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Serign Samba
2. HS: Rasmus Egehus – Linus Bense
3. HS: Romeo Elfving – Alexander Stage
4. HS: Kasper Elsvad – Rasmus Hembo Mathiasen

Gentofte – KB
Spilles lørdag kl. 12.00 på Skolevej 36 i Gentofte

I Gentofte lægges der ud med opgør mod forsvarende mestre. KB er klar favorit i opgøret, men får holdet ikke sine spillere hjem fra de internationale turneringer, så kan hjemmeholdet håbe på point. Vi tipper 5-1 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Christian Sigsgaard – Elmer Møller*
2. HS: Philip Ørnø – Johannes Ingildsen
3. HS: Christoffer Topp-Parving – Philip Hjorth*
4. HS: Asger Thorn Sørensen – Anders Grinderslev

*Elmer Møller og Philip Hjorth spiller internationalt fredag ved henholdsvis en Challenger i Italien og en ITF-turnering i Sverige. Hvis de ikke når hjem, er Cornelius Shalmi og Christian Grønfeldt-Sørensen reserver for KB.

Lyngby – Give
Spilles lørdag kl. 13.00 på Lundtoftevej 53 i Kongens Lyngby

I Lyngby tager hjemmeholdet mod Give, som udelukkende har tyske spillere i truppen. Men det er ikke de bedste spillere Give møder op med, og derfor kan Lyngby gøre sig visse forhåbninger om at hente point i opgøret. Vi tipper 4-2 til Lyngby.

Holdopstillinger:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Frederik Press
2. HS: Theodor Boisen – Leon Schütt
3. HS: Valdemar Dubin – Fynn Lohse
4. HS: August Brostrøm Poulsen – Leo Kim Schörner

Forrige artikelDH: HRT tager imod Holte i 1. runde
Næste artikelWTA 1000 Rom: OL fortsat mulighed for Clara Tauson, men fokus på French Open og USA
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.