B 93 holder trit med KB og er kun et point efter de forsvarende mestre. Med det klare nederlag til B 93 kan HRTs plads i slutspillet komme i fare, da KFUM og HIK begge kan indhente Hørsholm-holdet. Gentofte kan undgå nedrykning, men det vil nok som minimum kræve sejr over Lyngby, når de to hold i grundspillets sidste runde tørner sammen.

Stillingen efter 5. runde:

KB 30
B 93 29
HRT 21
KFUM 20
HIK 17
Lyngby 12
Gentofte 11
Skovbakken 0

Weekendens kampe:

B.93 – HRT 6-0

Der var ikke megen spænding i de fire singler, for dem sad B 93 tungt på, men doublerne blev en anderledes intens affære for først efter to MTB-afgørelser havde hjemmeholdet sikret sig storsejren på 6-0. Nu er B 93 sikre på slutspillet, mens HRT skal hente point i de resterende kampe for også at være med i spillet om medaljer. B 93 mangler at spille mod KB og KFUM, mens HRT skal spilel mod Lyngby og HIK.

Resultater:
1. HS: Yanais Laurent – Henrik Bladelius 61 61
2. HS: Nikolaj Katic – Filip Stidell 76 64
3. HS: Maxim Landa – Morten Lyngbæk 63 63
4. HS: Holger Nørregaard – Anders Bjørn Møller 60 61
1. HD: Laurent/Landa – Bladelius/Stidell 61 67 10/7
2. HD: Katic/Nørregaard – Lyngbæk/Møller 67 63 10/3

Skovbakken – Gentofte 0-6

Hjemmeholdet fik afbud fra sin førstesingle, hvilket ikke gjorde holdet noget godt, men uanset så havde der nok ikke været point i kampen til Skovbakken, dertil mangler holdet de nødvendige kvaliteter til at kunne begå sig i Elitedivisionen. Skovbakken er uden tvivl allerede nu en nedrykker, mens Gentofte har fået liv i håbet om at undgå samme skæbne. Sejre i de to seneste opgør gør at Gentofte ånder Lyngby i nakken. Gentofte HIK og Lyngby, mens Skovbakken skal spille mod KFUM og KB.

Resultater:
1. HS: Luka Stojanovic – Philip Ørnø 46 26
2. HS: Christoffer Hjelm – Kasper Warming 36 16
3. HS: Tristan Brogaard – Christoffer Topp-Parving 06 06
4. HS: Sophus Borg Ladegaard – Asger Thorn Sørensen 26 26
1. HD: Stojanovic/Hjelm – Ørnø/Warming 05 26
2. HD: Brogaard/Ladegaard – Topp-Parving/Sørensen 16 46


KFUM – HIK 6-0

Såfremt KFUM skulle tro på en plads i slutspillet, så talte kun en sejr, og det må man sige at de fik. Med fire svenske spillere på holdkortet, så levnede hjemmeholdet ikke HIK skyggen af en chance. Med en overvældende 6-0 sejr har KFUM bragt sig alvorligt i spil til en plads i slutspillet, mens HIK skal grave dybt i de to sidste kampe for at få point nok til at gå forbi KFUM. KFUM mangler at spille mod Skovbakken og B 93, mens HIK spiller hjemme mod Gentofte og derefter ud mod HRT.

Resultaterr:
1. HS: Filip Bergevi – Artem Adviediev 63 61
2. HS: Oskar Jansson – André Meinertz 62 60
3. HS: Christian Samuelsson – Thomas Kromann 67 63 10/3
4. HS: Robin Thour – Christoffer Kønigsfeldt 64 63
1. HD: Bergevi/Jansson – Avdieiev/Kønigsfeldt 60 61
2. HD: Samuelsson/Thour – Kromann/Rasmus Møller 76 62


KB – Lyngby 6-0

Kampen blev spillet lørdag d.18. januar på Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg

Kampen mellem KB og Lyngby blev rykket en uge frem, eftersom tre af KBs spillere var udtaget til Davis Cup kampen i Mexico, og derfor var forhindret i at spille denne weekend. KB var sædvanen tro i stærk opstilling og da Lyngby var uden Frederik Løchte, så skulle det blive en utrolig svær kamp for de unge spillere fra Lyngby. Og det blev det da også, for KB gav ikke noget væk og kunne uden at være presset sætte syv point ind på kontoen. KB er sikker på slutspil, mens Lyngby stadig kan komme i nedrykningsfare.

Resultater
1. HS: Elmer Møller – Theodor Boisen 61 61
2. HS: Philip Hjorth – Valdemar Soldbro Dubin 61 61
3. HS: Anders Grinderslev – Tristan Thomas Engelschmidt 63 60
4. HS: Cornelius Alexander Shalmi – August Brostrøm Poulsen 62 63
1. HD: Møller/Grinderslev – Boisen/Amir Albeg 63 62
2. HD: Jonas Zacho Larsen/Hjorth – Dubin/Poulsen 63 64

Forrige artikelDH: Sønderborg hentede vigtig sejr i Gentofte
Næste artikelUge 5: Clara suveræn i WTA 500 kval. Holger Late Entry i fransk ATP 250. Davis Cup mod Mexico
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.