Efter 5. runde synes det klart, at Gentofte ender som etter i rækken, og KB samt Lyngby reelt har booket en plads i slutspillet. Bliver det så HIK eller Birkerød, som snupper den sidste plads? Århus 1900 gjorde fin modstand og hentede sine første point, men nedrykning kan ikke undgås, og meget tyder på at den anden nedrykker kommer til at hedde HRT eller Virum.

Stillingen i rækken efter 5 runder:

1. Gentofte 25 point
2. KB 22 point
3. HIK 19 point
4. Lyngby 18 point
5. HRT 14 point
6. Virum 14 point
7. Birkerød 12 point
8. Århus 1900 2 point

Lørdagens kampe:

Århus 1900 – HRT 2-4

Århus 1900 viste tænder i kampen mod HRT, og hele tre kampe gik i MTB, hvoraf hjemmeholdet vandt de to. Således kunne århusianerne hive deres to første point hjem i sæsonen. Holdet kan dog ikke undgå nedrykning, men kampen har uden tvivl givet større tro på holdets muligheder i fremtiden. For HRT blev det til sejr, men blev den stor nok? Slutspillet når holdet ikke, og nu kan holdet være i fare i den tætte nedrykningskamp.

Kampens resultater:
1. DS: Freja B. Løvbjerg – Johanne Svendsen 0-6 2-6
2. DS: Camilla Søjberg – Sarah Suljadzic 7-6 4-6 10/5
3. DS: Victoria Wiche – Ena Arnautovic 2-6 6-3 10/6
4. DS: Astrid Hoppe – Carla Valentin Jensen 3-6 6-3 5/10
1. DD: Løvbjerg/Søjberg – Svendsen/Jensen 6-7 2-6
2. DD: Wiche/Hoppe – Suljadzic/Arnautovic 3-6 6-7

Birkerød – Lyngby 3-4

Med sejren i Birkerød, så kommer Lyngby i slutspillet, og det gør Birkerød måske også; for selvom holdet tabte, så satte de andre bejlere til den fjerde og sidste plads i slutspillet også point til. Vinder Birkerød klart i holdets to sidste opgør mod Århus 1900 og HRT, så er det næsten sikkert at slutspilspladsen er sikret.

Kampens resultater:
1. DS: Karen Barritza – Elena Jamshidi 6-1 6-1
2. DS: Elin Isabella Mårtensson – Natacha Schou 2-6 2-6
3. DS: Sarafina O. Hansen – Charlotte Ellegaard 6-2 6-3
4. DS: Kathrine Berge – Malene Stripp 2-6 2-6
1. DD: Barritza/Mårtensson – Jamshidi/Schou 6-2 6-1
2. DD: Hansen/Berge – Stripp/Sille Tranberg 0-6 2-6
Golden: Elin Isabella Mårtensson – Natacha Schou 2/10

KB – Gentofte 2.4

Topopgøret på Frederiksberg blev ikke ligeså intenst som Tennisavisen havde forudset, dertil var Gentofte for stærke. KBs førstesingle Rebecca Mortensen var hjemvendt med en frisk juniorturneringsejr fra Tyskland, og spændende var det om hun kunne udfordre Gentoftes Emilie Francati, men det kunne hun ikke i lørdagens kamp. Klar sejr til Emilie og som ventet stod det 2-2 efter singlerne. Gentofte har i Emilie og Maria to fremragende doublespillere, som også udgør doublen på det danske Fed Cup hold, og de spillede i hver sin doublekonstellation – det havde KB ikke noget modsvar til i lørdagens kamp.

Kampens resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Emilie Francati 3-6 4-6
2. DS: Julie Noe – Maria Jespersen 2-6 6-7
3. DS: Mai Grage – Zoe Du Pasquier Jensen 2-6 6-3 10/6
4. DS: Karoline Laursen – Caroline Fricke 6-1 6-4
1. DD: Mortensen/Vilma Krebs Hyllested – Francati/Eva Dyrberg 1-6 4-6
2. DD: Grage/Noe – Jespersen/Jensen 4-6 4-6

Virum – HIK 4-3

Virum fik den sejr, som holdet har brug for at holde liv i håbet om at undgå nedrykning, mens HIK med nederlaget kan have spillet sig ud af slutspillet. HIK mangler nemlig både Gentofte og KB, og det bliver næppe til mange point i de opgør, og så er døren åbnet for at Birkerød kan gå forbi. Virum mangler også KB og Gentofte, og der henter man nok heller ikke mange point, men spørgsmålet er om det kan blive nok point til at gå forbi HRT.

Kampens resultater:
1. DS: Anna Signe Rasmussen – Berta Passola 7-6 6-1
2. DS: Victoria Ilena Andersen – Emilie Just-Bomholt 3-6 1-6
3. DS: Josefine Rosenfeldt – Martha-Elisa Stemann 2-6 3-6
4. DS: Frederikke Støchkel – Frederikke Pape 5-7 6-3 10/5
1. DD: Rasmussen/Andersen – Passola/Bomholt 6-1 1-6 5/10
2. DD: Rosenfeldt/Støchkel – Emma Håkansson/Cecilie Estlander 7-6 7-6
Golden: Frederikke Uhrskov Støchkel – Frederikke Pape 10/8

Forrige artikelM15 Bressuire: Stres-taktik banede vejen til finalen for Holger Rune
Næste artikelDH herrer: KB vandt topopgør mod HIK
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.