Fremtidens stjerner Borna Coric og Nick Kyrgios er klar til at møde hinanden i kvartfinalen ved Millennium Estoril Open.

Begge vandt deres anden runde kampe onsdag. 6. seedede Coric, slog Rogerio Dutra Silva 6-3, 4-6, 6-1, mens den 2. seedede Kyrgios slog Inigo Cervantes 7-6 (4), 7-5.

Kyrgios, der i går fyldte 21 gav, sig selv en kvartfinale i gave efter en straight-sæt sejr over spanieren Cervantes, i parrets første møde på ATP touren. Kyrgios der var finalist sidste år, bragede ni serveesser afsted i dagens kamp. Efter kampen blev han overrasket af turnerings arrangørerne, der medbragte en kage og viste en hyldest video med flere nære venner. “Det er en af ​​de bedste gaver, jeg nogensinde har modtaget,” siger Kyrgios i et interview med ATP’s egen side.

Nu mødes Coric og Kyrgios så for første siden juniortiden, hvor Kyrgios fører 2-0 indbyrdes. Har Boric det der skal til, eller bliver det Kyrgios der brager videre med sin fandenivoldske attitude? – I morgen er vi meget klogere, når de to stjernefrø forhåbentlig har givet publikum et syn på deres talenter.

Turneringen har ikke deltagelse af en eneste top-10 spiller, men har indtil videre absolut budt på seværdig tennis, blandt andet fra ovennævnte.

Forrige artikelChallenger Santaizi: Løchte og O’Hare klar til semifinalen
Næste artikelATP München: Zverev viser sig frem på hjemmebanen
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.