Arrangørerne af ATP 250 Argentina Open giver med et wild card Holger Rune muligheden for gennembrud på ATP-touren

I starten af 2021 har 17-årige Holger Vitus Nødskov Rune indtil videre deltaget i 3 turneringer på ITF Men’s World Tennis Tour, og i alle turneringer har han spillet sig frem til finalen, og i Bressuire vandt han sin for 4. gang i karrieren en professionel titel, efter at han i september 2020 vandt en M25 titel i Klosters i Schweiz samt yderligere 2 M15 titler i november i henholdsvis Valldoreix i Spanien og Antalya i Tyrkiet.

Resultaterne i 2020 bevirkede, at Holger efter corona-nedlukningen, hvor han var no. 827 på den fastlåste ATP-rangliste, i de sidste 4 måneder af 2020 avancerede 354 pladser til no. 473, og efter de 3 finalepladser i 2021 er Holger på den seneste rangliste avanceret yderligere 68 pladser til no. 405.

Start Turnering Kategori Runde Modstander Nation Resultat Point 473 28.12
11.1 Manacor M15 Fin Evan Furness FRA 2-6, 7-5, 0-6 6 458 25.1
18.1 Bressuire M15+H Win Matteo Martineau FRA 7-5, 4-6, 6-4 10 428 1.2
01.1 Villena M25 Fin Gastao Elias POR 6-3, 2-6, 1-6 12 -1 405 22.2

 

De seneste resultater er samtidig udtryk for en stabilitet, der indikerer at Holger er klar til at gøre sig gældende i højere kategorier, men hans rangering rækker endnu ikke til, at han umiddelbart kan få adgang til hverken ATP Challenger eller ATP 250.

I næste uge får Holger dog alligevel mulighed for at prøve kræfter i en ATP 250 turnering, idet arrangørerne bag Argentina Open, der i næste uge gennemføres i Buenos Aires, har tildelt et wildcard til Holger med den begrundelse, at de gerne vil give en ung spiller, som er på vej op, en mulighed for at bryde igennem i netop deres turnering.

Tennisavisen har respekteret arrangørernes ønske om først at orientere om dette wildcard, indtil det blev officielt bekræftet onsdag eftermiddag i opslaget herunder.

Alle tilmeldte i hovedturneringen er spillere fra top 100 med ranglistens no. 9 Diego Schwartzman som det absolutte topnavn, og deltagerfeltet består desuden af no. 22 Cristian Garin (CHI), no. 28 Benoit Paire (FRA), no. 44 Guido Pella (ARG) og no. 46 Albert Ramos-Vinolas (ESP) samt yderligere 12 spillere i top 50-100.

Tilføjelse: Da Argentina Open bekendtgjorde wildcardet, var Holger på vej til Argentina, og ved mellemlanding i Paris takkede han arrangørerne i et opslag på Instagram, hvor han nærmer sig 42.000 følgere.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Holger Vitus Nødskov Rune (@holgerrune)