Pulje 1:
KB fører puljen med 5 point for sejren mod HRT, og morgendagens modstander, Lyngby, som har 3 point med, kan næppe forhindre en klar sejr til Frederiksberg-holdet. KB forventes at stille med Mai Grage, Julie Noe, Karina Ildor Jacobsgaard og Karoline Laursen. Lyngby stiller op noget svækket, eftersom fire af spillerne er rejst på college-ophold i USA og kan Lyngbys opstilling se sådan ud, Linnea Fristam, Anne-Sofie Aaagard Nielsen, Charlotte Ellegaard og og Maria Wandorf.
Kampen spilles i morgen lørdag på KBs anlæg på Peter Bangs vej kl. 10.00

I puljens anden kamp tager HRT hjemme imod Roskilde; HRT har blot 1 point med i mellemspillet og skal vinde kampen, hvor modstanderen har 3 point med. HRT forventes at stille med Mathilde Tranberg, Silvija Talaja, Ida Hasselbalch og Sarah Marie Granhof. Roskildes opstilling forventes at være Mille Elsborg, Sisse Folmø, Anja Kostecki og Ditte Jørgensen.
Kampen spilles i morgen lørdag på HRTs anlæg kl. 12.00

Pulje 2:
Birkerød tager imod HIK i et spændende opgør, hvor hjemmeholdet har 3 point og HIK har 6 point; Birkerød kan næppe tåle et nederlag, men leverer holdet som sidst mod Gentofte så er der gode chancer i opgøret. Birkerød forventes at stille med Karen Barritza, Anna Signe Rasmussen, Alisha Ali Hussain og Kathrine Berge. HIK kommer formodentlig med Clara Tauson, Hannah Viller Møller, Malou Ejdesgaard og Cecilie Lundgaard melsted.
Kampen spilles i morgen lørdag i Birkerød kl. 11.30

Gentofte spiller hjemme mod Holte, og mon ikke de forsvarende mestre går efter en stor sejr mod puljens prügelknabe. Gentofte, som har 3 point med i mellemspillet, stiller med Maria Jespersen, Helena Francati, Sofie Aamot Mønster og Ida Emilie Stilling Krause. Holte har 0 point med i mellemspillet og stiller nok med følgende hold: Frederikke Uhrskov Støchkel, Gitte Wittenburg lotz, Mathilde Kayser Secher og Anne-Marie Ellegaard.
Kampen spilles i morgen lørdag i Gentofte kl. 13.00

Forrige artikelSpændende opgør i herrernes mellemspil
Næste artikelWTA Cincinnati: Pliskova fik sin revance
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.