[quote_box_center]Denne stemnings-rapport fra DAI-Tennis’ tur til World Sports Games i Lignano, Italien er skrevet af Nikolas Vedel Petersen, ATK Tennisklub / Medl. af DAI-udvalget. Indholdet er udtryk for skribentens egne holdninger, og ikke redaktionen på Tennisavisen.dk.[/quote_box_center]

I uge 24 blev der afholdt World Sports Games i feriebyen Lignano, som ligger ca. 100 km øst for Venedig i Italien.

Stævnet var arrangeret af CSIT – fransk for Confédération sportive internationale du travail – som er et Internationalt amatør – og arbejder idrætsforbund.

Danmark var repræsenteret ved DAI – Dansk Arbejder Idrætsforbund – som udover Krolfdeltagere, senior-idrætsudøvere og et minifodboldhold, også deltog med 19 tennisspillere.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

En “arbejder-olympiade” med forskellige sportsgrene

World Sports Games afvikles i forskellige europæiske byer hvert andet år, og kan bedst beskrives som en slags arbejder-olympiade med masser af forskellige sportsgrene – heriblandt tennis.

Og til en rigtig Olympiade hører også en stort anlagt åbningsceremoni, som blev afholdt på Lignanos fodboldstadion.

Her var der indmarch, med alle de forskellige nationaliteter, med efterfølgende opvisning, sang og taler, inden flammen – ligesom til de Olympiske Lege – blev tændt.

En flot og god måde, at starte ugen på, som stod i idrættens tegn, med turneringer og konkurrencer.
Heldigvis med fokus på masser af fairplay, som det blev pointeret under åbningsceremonien.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

En hektisk tennisuge

Mandag lyd startskuddet så til en hektisk tennisuge, hvor de danske tennisspillere sku’ i aktion.

Tennisturneringen var delt op i en holdturnering med 2 puljer a’ 4 hold, samt en veteranturnering (for de lidt ældre deltagere!), som blev afviklet som en individuel puljeturnering i forskellige aldersgrupper

I holdturneringen deltog Danmark med to hold, hvor hvert hold bestod af 3 herrer og en dame.

En holdkamp bestod af 3 herresingler, en damesingle, en herredouble samt en mixdouble – altså 6 kampe.
Danmarks 1. hold bestod af to Elite – og 2. divisions-spillere samt to spillere fra Københavns-serien fra vores egen hjemlige DTF og KTU-holdturnering. 2. holdet bestod primært af serie 1 spillere fra KTU’s række.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

Danskermøde i semifinalen

Onsdag eftermiddag havde Danmarks 1. hold spillet sig i semifinalen med en top-placering i deres pulje, efter sejrer over Østrig 2, Brasilien 1 og Finland i løbet af de foregående 3 dage.

I den anden pulje sled Danmark 2 sig til en andenplads i puljen, hvilket var nok til endnu en dansk semifinaleplads.

På vejen slog de værts-nationen Italien og Brasilien 2 – begge med 6-0, mens de intet ku’ stille op mod Østrigs 1. hold, og en øretæve på 0-6 var en kendsgerning.

Torsdag var så semifinaledag, hvor skæbnen ville at Danmark 1 og 2 skulle mødes i den ene semifinale, mens Østrig 1 og 2 i den anden.

Seedningerne holdt, og da dagen var omme havde Danmarks 1. hold spillet sig i finalen mod guldfavoritterne fra Østrig 1.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

Nervepirrende finaledag

Fredagens finaledag startede med holdkampen om bronze-medaljen. Her ku’ Danmark 2 desværre ikke stille noget op mod Østrig 2, som løb med holdturneringens 3. plads.

Så manglede bare den længe ventede finale mellem de hårdtarbejdende danskere og de disciplinerede og knivskarpe Østrigere.

Efter de 4 singler havde Østrigerne bragt sig foran med 3-1, og var blot én sejr fra guldet.

Men Dansken kæmpede bravt, og vandt de efterfølgende herre – og mixdoubler, og udlignede fortjent til 3-3.

Så sku’ der spilles en afgørende herredouble for at finde en vinder…

Den uhyre tætte og velspillede double gik i 3 sæt, og ved 22.30-tiden – under de tændte lysmaster og i 30 graders aftenvarme, flugtede Danmarks ene herre bolden i nettet på matchbolden – 7-10 i Matchtiebreak.

Et Østrigs jubelbrøl fyldte anlægget, og slukøret måtte danskerne se guldet havne i de svedige østrigske hænder. Men ikke destomindre en flot fortjent sølvmedalje til Danmark 1.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

Guld og sølv til danske veteraner

I Veteranturneringen løb danskerne med guld og sølv i rækken mænd over 60, sølv i rækken mænd under 60 samt sølv og bronze i rækken Kvinder Individuel. Her mødte de spillere fra Cuba, Brasilien, Estland og Finland.

Fredagens fornemme medaljehøst rundede fem dages hårde tenniskampe af, som blev afviklet under en bagende sol og i 35 graders varme.

Trætte og og tilfredse overværede den danske delegation lørdagens afslutningsceremoni, hvor CSIT-flaget – på rigtig olympiadestil – blev pakket samme og overrakt til hovedstaden Riga fra Letland, som er værtsby i 2017.

Foto: Nikolas Vedel Petersen.
Foto: Nikolas Vedel Petersen.

Se videoreportage fra turen her:

Se placeringerne i de enkelte rækker her:

http://www.wsg2015.com/wp-content/uploads/2015/06/TENNIS1.pdf

[quote_box_center]Opfordring: Har du også en stemningsrapport, et læserbrev, debatoplæg eller lignende som er relevant for læserne på Tennisavisen.dk, så send det til os på kontakt@tennisavisen.dk.[/quote_box_center]

Forrige artikelTV Kampe mandag: TV3 Sport 2 viser kampe fra Eastbourne
Næste artikelWimbledon: Optakt til Wimbledon 2015, herrer
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.