Efter udstået doping-karantæne er den tidligere no. 56 Beatriz Haddad Maia og Clara Tauson de absolutte topnavne, som har kurs mod et møde, der betegnes som "drømmefinalen"

17-årige Clara Tauson er efter de første 3 runder ved W25+H turneringen FIGUEIRA DA FOZ INTERNATIONAL LADIES OPEN 2020 i Portugal videre til semifinalen.

I 1. runde (R32) afgav Clara blot et enkelt parti i hvert sæt, da hun vandt 6-1, 6-1 over Riya Bhatia (IND).
Kampen kan genses herunder – dog uden scoreboard.

Efter kampen erkendte Clara i nedenstående interview, at hun var en smule nervøs i starten, indtil hun havde vænnet sig til igen at spille på hardcourt og fandt frem til det spil, som hun selv ønsker at spille.
På spørgsmålet om hendes mål for turneringen, var svaret – ikke overraskende – at vinde turneringen, hvilket i øvrigt altid er tilfældet, når hun stiller op til en turnering.

I 1/8-finalen blev det atter til sejr i 2 sæt, da Clara vandt 6-2, 6-3 over Magali Kempen (BEL), hvilket ligeledes kan genses på Raquetc’ facebook.

I interviewet efter kampen fortalte Clara, at hun havde mødt Kempen tidligere i en turnering under corona-pausen på grus, men på hardcourt var tempoet højere i en svingende kamp, hvor begge i perioder vandt 8 point i træk.

I fredagens kvartfinale mod Maia Lumsden (GBR) kom Clara foran 2-0 i 1. sæt, men britten brød tilbage til 1-2 i 2 forsøg efter 0-40, men efter 4 forsøg i Lumsden’s næste serveparti brød Clara til 4-2, og hun bragte sig afgørende foran 5-2 efter at have afværget et break, hvorefter hun vandt sættet 6-3.

I starten af 2. sæt faldt koncentrationen tilsyneladende en smule, idet Lumsden kom på 40-0 i sine to første servepartier, som hun derved vandt problemfrit, men ved 2-2 havde Clara en enkelt mulighed for et break, som dog blev afværget, men i det “psykologiske” 7. parti brød Clara serven til 4-3, hvorefter hun holdt serv og brød igen på sin første matchbold til sejren, som derved lød på 6-3, 6-3.
Kampen kan genses herunder.

Efter kampen bragte arrangørerne nedenstående interview med den danske vinder, der havde tilbragt mange timer på anlægget, mens hun ventede på at kampen forinden blev færdigspillet, hvilket varede mere end 3 timer, inden 5. seedede Georgina Garcia Perez (ESP), der bliver Claras modstander i semifinalen, havde vundet 6-7(7), 6-1, 6-3 over Marina Bassols Ribera (ESP).

Clara ser frem til mødet mod spanieren, som server hårdere end de spillere, som Clara hidtil har mødt.

Gaspar Ribeiro Lanca fra Raquetc.com, som har sørget for livestreaming af kampene, konstaterer i artiklen herunder, at en “drømmefinale” nærmer sig efter sejrene til Clara Tauson og Beatriz Haddad Mai (BRA), der vandt 7-5, 7-6(5) over Sandra Samir (EGY).

Fotografen Filipe Brás har leveret et stort antal billeder fra turneringen på dette link.
Clara optræder på nogle af billederne fra Dag 5, heriblandt nedenstående

Semifinalen mod Georgina Garcia Perez kan følges på livestream lørdag kl. 1200cet på facebook-siden Raquetc.

Forrige artikelKæmpe galleri: 356 billeder fra DH Medaljespillet
Næste artikelW25 Portugal: “Drømmefinalen” udeblev efter fejlbehæftet indsats af Clara Tauson
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.