Boganmeldelse

’Torben Ulrich blev i sin tid nævnt i Team Danmarks lovgrundlag som eksempel på en idrætsudøver, der har udviklet sin sportsgrens udtryksregister og i kraft af denne indsats burde have adgang til elitestøtte – også selv om han ikke direkte er konkurrencedygtig i forhold til de elitekategorier, som bygger på internationale ranglister.

For Torben Ulrich udvider ikke alene erkendelsen af tennisspillets slagrepertoire – de uforudsete muligheder og de uventede kombinationer – han tilføjer også en forståelse for mulighederne i spillets mentale eller filosofiske dimension. Torben Ulrich har ikke alene givet sit spil en skabende, æstetisk dimension, han har frem for alt fastholdt dette spil som et område for fundamental erkendelse. Han har dyrket fordybelsen i handlingen – det absolutte nærvær, og han har insisteret på det legende og på skønheden i den enkelte boldudveksling fremfor resultatet af kampen. Han har med uhyre koncentration udforsket spillet med bolden som mønster på livet.’

Citatet stammer fra Claus Bøjes nye bog ’Kampen om idrættens kulturpolitik’ og gengiver en passage fra det lovgrundlag, der førte til vedtagelse af loven om Team Danmark i 1984. Det er formentlig første og eneste gang i Danmarkshistorien, at en navngiven idrætsudøver fremstår som model og argument for en lovgivning.
Og så er han tilmed tennisspiller!

Bogen er et uundværligt bidrag til idrætsdebatten. Teksterne belyser fra næsten enhver tænkelig vinkel, hvilke muligheder idrætten rummer. De foreslår nye modeller for idrættens praksis. De angiver veje til at imødekomme børns behov for kropslig udfoldelse. De beskriver glæden ved at dyrke idræt. De stiller nye krav til idrættens arkitektur. De argumenterer for idrættens – og dermed legens – betydning i et udviklingspsykologisk perspektiv. De efterlyser en kropslig skala i byplanlægningen. De vurderer idrætten i forhold til kunsten. De fortæller om afgørende historiske brud i idrættens udvikling. De kritiserer mediernes banalisering af sportsformidlingen. De tager et opgør med forestillingen om, at idrætten udgør en enhedskultur. De protesterer mod indsnævringen af idrættens funktion som primært tilskuerunderholdning og kredsløbstræning. De begræder det generelle fravær af en forståelse af sammenhængen mellem krop og erkendelse.

Fremfor alt er teksterne et opgør med manglen på samtale om idrættens mange kvaliteter.

’Kampen om idrættens kulturpolitik’, udgivet af Forlaget Spring, februar 2021.

anmeldt af Lars Elvstrøm.