Så blev det sæsonstart for DH turneringen for damer. KB ligner en svær størrelse for de øvrige hold at gøre noget ved, og de øvrige favoritter til at nå slutspillet er også gamle kendinge, nemlig HRT, Gentofte og B 93. Fruens Bøge er sagt farvel til spillere og er i bedste fald et midterhold. Det samme kan siges om HIK, som godt nok har fået stærk tilgang af Hanna Ville Møller, men hun kan nok ikke løfte holdet frem til et slutspil. Hareskov-Værløse og Århus 1900 må nok indstille sig på en hård kamp for at undgå nedrykning; HVT har her de bedste chancer for at klare sig, mens Århus-holdet nok løber ind i store øretæver.

KB – Gentofte
Kampen spilles lørdag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

De forsvarende mestre fra KB lægger ud mod Gentofte, som dog ikke har sit bedste kort, Emilie Francati, med i opstillingen. Og det gør at Frederiksberg-holdet er meget klare favoritter i alle opgør. Vi tipper 6-0 til KB.

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Sophia Ragus
2. DS: Rebecca Munk Mortensen – Frederikke Pape
3. DS: Laura Brunkel – Agnes Bang-Kjærsgaard
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Milla Maluka Hoffmann

HIK – Fruens Bøge
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

Det er lidt af en lækkerbisken på førstesinglen der bydes på i dette opgør. De to holds bedste spillere, Hannah Viller Møller og Anastasia Yakimova, er de to som si høj grad skal bære de to hold igennem sæsonen. Vi tipper 4-3 til Fruens Bøge

Holdopstillinger:
1. DS: Hannah Viller Møller – Anastasia Yakimova
2. DS: Sofia Mønster – Cecilie Wiche
3. DS: Alberte Høybye – Vanessa Timm
4. DS: Celeste Deichmann – Filippa Fagerberg

HRT – Hareskov-Værløse
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Hjemmeholdet er en stærk kandidat til at spille med om medaljerne, og er også i dette opgør mod HVT klar favorit. Vi tipper 6-0 til HRT

Holdopstillinger:
1. DS: Elena Jamshidi – Anna Brandt Schultz
2. DS: Mille Mørk – Hedvig Turesson
3. DS: Natacha Schou – Emma Brandt Schultz
4. DS: Alexandra Boenæs – Cassandra Hinnerskov

Århus 1900 – B.93
Kampen spilles lørdag kl. 12.30 på Marselisborg Grønnevej 2 i Århus

Oprykkerne fra Århus 1900 går en meget svær sæson i møde, og modstanderne fra B 93, som med stor sikkerhed vil kvalificere sig til slutspillet, vil være en umulig opgave for Århus-holdet. Vi tipper 6-0 til B 93

Holdopstillinger:
1. DS: Camilla Søjberg – Sarafina Hansen
2. DS: Marie Mathilde Billund – Cecilie Agerbek Fridthjof
3. DS: Barbara Affertsholt-Allen – Victoria Ilena Andersen
4. DS: Louise Mørk – Ella Møller Wilstrup

Forrige artikelNy tenniskollektion fra ASICS og A.P.C. – 50 lækre dele til on/off-court
Næste artikelTennisalbue – hvordan kan Body SDS hjælpe?
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.