Fjerde runde i DH byder på flere interessante opgør – lokalbraget i Århus mellem Skovbakken og Århus 1900 tyder på at blive en intens affære, HIK i en stærk opstilling skal have en klar sejr ellers fordufter slutspils-chancerne, og Gentofte kan med en sejr måske sende mesterholdet fra Lyngby helt ud i kulden.

Stillingen i Elitedivisionen efter 3 af 7 runder:
KB 18
HRT 16
Gentofte 14
Århus 1900 11
Lyngby 10
Skovbakken 7
HIK 4
Birkerød 3

Skovbakken – Århus 1900
spilles lørdag kl. 10.00 på Hvidkildevej 19 i Risskov

Til lokalopgøret i Århus har begge hold indkaldt udenlandsk forstærkning; Skovbakken endda med to udlændinge på top. Det kan blive tæt, men Århus 1900 må bære favoritværdigheden, og bør sikre sig en sejr, som gør at holdt er med i kampen om slutspilspladserne. Skovbakken skal derimod kigge nedad i tabellen og prøve at holde HIK og Birkerød bag sig. Vi tipper 5-1 til Århus 1900.

Holdopstillinger:
1. HS: Arvid Nordquist – Stefan Seifert
2. HS: Nazim Makhlouf – Andreas Bjerrehus
3. HS: Julius Kostopoulos – Anders Holm
4. HS: Julius Kristensen – Asger Buus Andersen

HRT – HIK
spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

HIK ligger lige nu næstsidst i rækken, men med lørdagens opstilling mod HRT, så er der en god chance for Hellerup-holdet at komme væk fra nedrykningspladsen, og måske endda kan bland sig i slutspilsræset. Hjemmeholdet indtager andenpladsen i divisionen, men den bliver svær at forsvare når holdet har afbud som tilfældet er i morgen. Vi tipper 6-0 til HIK.

Holdopstillinger:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Filip Bergevi
2. HS: Maxim Landa – Sebastian Grundtvig
3. HS: Rasmus Egehus – Valdemar Pape
4. HS: William Søby Svendsen – Thomas Kromann

Birkerød – KB
spilles lørdag kl. 13.00 på Topstykket 28 i Birkerød

Bund mod top i dette opgør, og hjemmeholdet kan få en rigtig snitter i opgøret mod KB, som kommer ikke kommer i stærkeste opstilling, men nok tilstrækkelig stærk til at tage en komfortabel sejr med til Frederiksberg. Vi tipper 6-0 til KB.

Holdopstillinger:
1. HS: Yakup Uzunel – Johannes Ingildsen
2. HS: Marcus Gram Petersen – Anders Grinderslev
3. HS: Frederik Justesen – Martin Linnet Killemose
4. HS: Jesper Korsbæk Jensen – Jonas Zacho Larsen

Gentofte – Lyngby
spilles lørdag kl. 13.30 på Skolevej 36 i Gentofte

Det ligner et jævnbyrdigt opgør mellem to hold som begge bejler til en plads i slutspillet. Begge hold mangler deres stærkeste profiler, og spørgsmålet er så om hjemmeholdets reserver kan levere varen mod de forsvarende mestre. Vi tipper 4-3 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. HS: Philip Ørnø – Marc Ferrigno
2. HS: Kasper Warming – Nicolai Ferrigno
3. HS: Ole Jensen – Frederik Myhre
4. HS: Peter Christopher Raben – Santiago Jose Maccio