KBs tennisanlæg havde besøg af rigtig mange tilskuere som alle var kommet for at se god tennis, og det fik de. De to semifinaler bød på gode kampe og i det gode vejr leverede spillerne dueller på meget højt niveau.

KB – Lyngby 4-0

Der var lagt om til en spændende dyst mellem to af dansk tennis storhold, og spændende blev det. Godt nok vandt KB med 4-0, men tre af sejrene kom først i hus efter Match Tiebreak, som i holdturneringen har erstattet et tredje sæt. Med fire sejre i singlerne kom doublerne ikke i spil, og det var vinderne nok ikke utilfredse med, da kræfterne så kan spares til finalen i morgen. Lyngby var selvsagt skuffede over at marginalerne i de tre kampe gik holdet imod, men der kan ikke pilles ved KBs sejr, og holdet står fortjent i morgendagens finale.

Resultater:
1. HS Søren Hess-Olesen – Frederik Løchte Nielsen 6-4 4-6 10-7
2. HS Johannes Ingildsen – Simon Freund 6-2 3-6 10-7
3. HS Benjamin Hannestad – Philip Hjorth 6-2 6-3
4. HS Carl Emil Overbeck – Nicolai Ferrigno 6-2 1-6 10-6

Gentofte – HIK 3-4

I den anden semifinale delte holdene efter tætte opgør singlerne, og da også de efterfølgende doubler blev delt, så skulle opgøret finde sin afgørelse i en Golden MTB. Her faldt holdenes fravalg sådan, at HIK til sidst valgte at spille førstesinglen mellem Holger Rune og Christian Sigsgaard og det blev en vaskeægte gyser. Gennem hele tiebreakeren fulgtes de to spillere ad, Christian havde en matchbold ved 9-8, men Holger overlevede og endte med armene i vejret efter at have vundet 12-10. HIK står i søndagens finale overfor KB og i bronzematchen mødes Lyngby og Gentofte.

Resultater:
1. HS Christian Sigsgaard – Holger Rune 1-6 6-7
2. HS August Holmgren – Rafa Miralles 6-4 6-3
3. HS Philip Ørnø – Thomas Kromann 5-7 7-5 9-11
4. HS Jesper Andi Jørgensen – Christoffer Kønigsfeldt 7-5 6-4
1. HD Sigsgaard/Oskar Brostrøm Poulsen – Rune/C. Kønigsfeldt 2-6 2-6
2. HD Holmgren/Jørgensen – Alexander Kønigsfeldt/Rasmus Møller 4-6 7-6 10-5
Golden Christian Sigsgaard – Holger Rune 10-12

Finale og bronzematch spilles i morgen søndag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147

Forrige artikelDH semifinaler: To tætte opgør venter
Næste artikelFavoritterne mødes i finalen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.