Mere end 20 tilfælde blev indberettet under sommerens tre internationale seniorturneringer i Danmark. En bombe under sporten lyder det fra Danmarks Idræts Forbund.

Da Søren Hess-Olesen vandt første sæt med 6-0 i kvartfinalen ved den første af to danske futures-turneringer klappede publikum på danskerens hjemmebane i Aarhus. Sådan skal det selvfølgelig være, når man støtter den lokale helt i en international turnering.

Samtidig med klapsalverne i Aarhus begyndte alarmklokkerne sandsynligvis at ringe andre steder i verden. Via en smartphone opdaterer dommeren kampene i futures for hvert enkelt point, hvilket gør det muligt for hele verden at følge med.

Et voksende problem

Hvad publikum, der for de flestes vedkommende er mere en almindeligt interesserede i tennis, ikke aner er, at der under den pænt polerede overflade rundt omkring på de internationale tennisarenaer foregår noget der mest af alt minder om en underminering af sporten. Matchfixere har i stor stil kastet sig over tennissporten og i særdeleshed de mindre turneringer. En kvartfinale til Søren Hess-Olesen i Aarhus udløser en præmiecheck på 2500 kroner. Heraf skal en spiller selv afholde alle udgifter til rejser, trænere og mad. Det kræver ikke den store hovedregning for at regne ud, at 2500 kroner langtfra slår til. Mens Hess-Olesen, som de fleste danske spillere, har mulighed for finansiering hjemmefra, så er det langtfra tilfældet for alle spillerne, der deltager ved de små internationale tennisturneringer.

Tag Vladyslav Manafov fra Ukraine. Et 21-årigt tennistalent fra Kiev, der rejser verden tynd i jagten på point og prestige, der i sidste ende skal munde ud i præmiepenge til at sikre sig selv og resten af familien økonomisk. I Aarhus stod han med et par udslidte tennissko. Ikke bare slidte, udslidte. Rent faktisk så galt, at turneringens internationale supervisor sagde, at han ikke måtte spille i dem, da de kunne skade banen og ham selv. Manafov var grådkvalt, der var intet han hellere ville end at købe et par nye sko. Pengene til dette havde han ikke, hans oprigtighed var ikke til diskussion. Træner i Aarhus 1900, Jeppe Frantzen, trådte til og forærede Manafov et par gamle sko, så ukraineren ikke blev sendt ud af turneringen på grund af manglende udstyr.

Lette ofre

Hvorfor nu denne historie midt i en artikel om matchfixing. Fordi de to historier hænger sammen, rigtig godt endda. Forestil dig en besked eller et opkald til Manafov fra en matchfixer. ”Kunne du tænke dig 30.000 kroner for at tabe første sæt i kampen i morgen?” Hvad mon svaret ville være? Jeg har intet belæg for at påstå, at Vladyslav Manafov har modtaget penge fra matchfixerne, lad mig på det kraftigste understrege det. At ukraineren ville være fristet af et sådant tilbud, når han ikke har råd til et par tennissko, det er der dog næppe heller tvivl om. Præmiepengene på futures-turneringer er så små, at de er umulige at leve af. Det betyder, at folk fra mindre bemidlede lande, som Ukraine, vil være lette ofre, da de i forvejen kæmper en nærmest umulig kamp for at få udgifter og indtægter til at balancere.

Tennisavisen har snakket med en række af de bedste danske spillere, der deltog i de tre danske turneringer. Hovedparten af dem bekræfter, at de har modtaget tilbud fra matchfixere. Typisk er det 30.000 kroner der bliver tilbudt, hvis en spiller taber et givent sæt. På den måde giver matchfixerne et endnu større incitament til den påvirkelige spiller, da denne fortsat kan vinde kampen, selvom han eller hun har indvilget i at tabe et sæt. Derfor har sportens tre store organisationer, ITF, ATP og WTA, nedsat Tennis Integrity Unit. Med tidligere FBI-agenter ansat forsøger enheden at opklare og fange matchfixere, når disse opererer overalt i verden. Så når Hess-Olesen vinder første sæt 6-0, men taber kampen efterfølgende, så rettes spotlight straks på modstanderen Christian Lindell. Kunne han mon have modtaget penge for at tabe første sæt, men så vende det hele på hovedet, når han har opfyldt de krav matchfixerne har stillet ham? Den problematik er blandt de største i sporten forklarer Martin Pedersen, der under turneringen i København oplevede, hvordan alle spillerne indbyrdes talte om disse tilbud.

”Som spiller kan du sagtens få en skidt start og tabe første sæt, det tror jeg alle har prøvet. Nu sker der så bare det, at alle andre vil stå og pege fingre af dig og du bliver sat under mistanke, selvom du intet har gjort. Det er ubehageligt og ekstremt skadende for sporten,” forklarer Martin Pedersen.

Problemet skal tackles

Den tankegang deler man hos Danmarks Idræts Forbund. Her oprettede man sidste år et matchfixingsekretariat, hvor spillere og andre involverede kan indberette, hvis de oplever matchfixing eller forsøg på dette. Den særlige hotline, hvor man kan ringe ind har været en succes, og der er allerede faldet domme blandt andet i ishockeysporten. At anse denne hotline som en stikkerlinje er helt skævt mener Morten Mølholm fra DIF. For hvad er sport værd, hvis resultatet er aftalt og fixet? Han ser med stor alvor på de mange tilfælde ved de danske tennisturneringer. Dog ser han ikke alene danske tiltag som nok, hvis man skal komme problemet til livs.

”Tennis har en høj grad af international karakter, hvilket gør et endnu bedre globalt samarbejde strengt nødvendigt. Vi kan påvirke vores danske atleter og uddanne dem, men når de bliver kontaktet af asiatiske matchfixere, ophører vores muligheder for at agere. Det er bagmandsøkonomisk kriminalitet på så højt et niveau, at kun en målrettet indsats fra de offentlige myndigheder, heriblandt Interpol, vil have værktøjerne til at komme problemet til livs,” forklarer Morten Mølholm, der er udviklingschef i Danmarks Idræts Forbund.

De danske topspillere som Tennisavisen har talt med har alle indrapporteret tilfældende til Tennis Integrity Unit. I det øjeblik det sker må de ikke udtale sig om sagerne. Hos Dansk Tennis Forbund er man rystet over omfanget, men føler man er på rette vej i forhold til at løse problemerne, nationalt som internationalt.

”At problemet er så stort i de små turneringer, tyder på en eskalering af problemet. Jeg føler mig fortrøstningsfuld overfor at vi i DTF, DIF og de internationale tennisorganisationer har fokus på problemet. Der ligger en stor udfordring foran os med at undgå sporten tager skade at disse matchfixere. De agerer globalt, hvilket gør at vi skal operere på tværs af landegrænser i vores arbejde med at bekæmpe syndikaterne,” forklarer Sune Irgens Alenkær.