Premieredagen bød ikke på megen spænding, for vinderholdene i første runde var aldrig i problemer. Allerede nu vover vi pelsen og siger at KB, HRT, B 93 og Gentofte ligner fire slutspilshold, mens Århus 1900, som ikke har synderlige forstærkningsmuligheder, rykker ud. Den anden nedrykker skal findes mellem HVT og Fruens Bøge. Det der kan tale imod den forudsigelse er at nogle hold har en række udlændinge på deres klubranglister, og kommer de i spil så kan det ændre billedet.

KB – Gentofte 6-0

KB var på forhånd klare favoritter, men Gentoftes førstesingle, Sophia Ragus gav KBs landsholdspiller, Johanne Svendsen kamp til stregen. På den yderste marginal fik KBeren hevet sejren hjem med 10-8 i MTB, så Gentofte var tæt på point i den kamp. I de øvrige kampe var udeholdet ikke i nærheden af point og KB endte med at tage en komfortabel sejr i hus.

Resultater:
1. DS: Johanne Svendsen – Sophia Ragus 67 60 10/8
2. DS: Rebecca Munk Mortensen – Frederikke Pape 60 63
3. DS: Laura Brunkel – Agnes Bang-Kjærsgaard 61 62
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Milla Maluka Hoffmann 60 61
1. DD: Svendsen/Hyllested – Ragus/Pape 63 64
2. DD: Mortensen/Brunkel – Bang-Kjærsgaard/Maria Jespersen 60 62

HIK – Fruens Bøge 4-2

Oprykkerne fra HIK lagde flot ud på hjemmebane ved at besejre Fruens Bøge. Det var forventet at blive en tæt kamp, men det blev den ikke rigtig, for hjemmeholdets førstesingle tog en overbevisende sejr mod odenseanernes Anastasia Yakimova, og så var grundstenen til holdsejren lagt. Udeholdet vandt overbevisende to kampe, men var ikke i nærheden i de øvrige fire. Sejren var vigtig i holdets bestræbelser på at overleve i rækken, mens det modsat kan betyde at Fruens Bøge nok må indstille sig på at spille med i den nederste del af divisionen.

Resultater:
1. DS: Hannah Viller Møller – Anastasia Yakimova 64 61
2. DS: Sofia Mønster – Cecilie Wiche 26 26
3. DS: Alberte Høybye – Vanessa Timm 64 62
4. DS: Celeste Deichmann – Filippa Fagerberg 64 61
1. DD: Mønster/Deichmann – Yakimoc/Wiche 36 16
2. DD: Høybye/Sofie Astrup – Timme/Fagerberg 63 61

HRT – Hareskov-Værløse 6-0

Førstesinglen var dagens godbid og selvom HRTs Elena Jamshidi klarede favoritrollen, så havde HVTs Anna Brandt Schultz stor ære af kampen, som endte med en meget kneben sejr i MTB til HRT-spilleren. De resterende kampe tog HRT ret enkelt og hjemmeholdet fik således den forventede storsejr. HRT vil med stor sandsynlighed være med når der skal spilles om medaljer i slutningen af august måned. HVT skal indstille sig på at skulle kæmpe for at undgå nedrykning.

Resultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Anna Brandt Schultz 63 57 10/7
2. DS: Mille Mørk – Hedvig Turesson 62 61
3. DS: Natacha Schou – Emma Brandt Schultz 61 60
4. DS: Alexandra Boenæs – Cassandra Hinnerskov 60 64
1. DD: Jamshidi/Schou – Turesson/Olivia Thiemke 76 61
2. DD: Mørk/Emilie Henningsen – Schultz/Schultz 62 64

Århus 1900 – B.93 0-6

Oprykkerholdet fra Århus 1900 fik ligeså svær en start som spået, da holdet på hjemmebane måtte indkassere et knusende nederlag. Ingen af kampene havde nogen form for spænding, dertil var udeholdet fra B 93 sin modstander alt for overlegen. B 93vil helt sikkert spille med i den sjove ende af tabellen, mens Århus 1900 næppe kommer væk fra den sidsteplads som holdet nu indtager.

Resultater:
1. DS: Camilla Søjberg – Sarafina Hansen 16 26
2. DS: Marie Mathilde Billund – Cecilie Agerbek Fridthjof 06 06
3. DS: Barbara Affertsholt-Allen – Victoria Ilena Andersen 26 16
4. DS: Louise Mørk – Ella Møller Wilstrup 16 06
1. DD: Søjberg/Billund – Hansen/Fridthjof 16 06
2. DD: Affertsholt-Allen/Louise Rasmussen – Andersen/Ophelia Ruus 26 06

Forrige artikelTennisshoppen åbner Pro Shop i Danmarks største tennisklub
Næste artikelFavoritsejre i de fire kampe
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.