Holte og Gentofte spillede onsdag, og i weekenden spilles så de øvrige tre kampe i damernes elitedivision.

Rundens kampe

Birkerød – Virum-Sorgenfri
Spilles lørdag kl. 11.30 på Topstykket 28 i Birkerød

De to hold er absolut ikke i stærkeste opstilling, men hjemmeholdet bør stadig være favorit i opgøret. Ingen af holdene kommer til at spille med om slutspilspladserne, det er nok nærmere den anden ende af divisionen som der her er tale om. Tennisavisen tipper 5-1 til Birkerød

Holdopstillinger:
1. DS: Sarafina O. Hansen – Anna Tang
2. DS: Kathrine Berge – Josefine Rosenfeldt
3. DS: Asta Ripperger – Caroline Qvist Jensen
4. DS: Roza Uzunel – Hannah Winding Mollerup

Århus 1900 – KB
Spilles lørdag kl. 12.00 på Marselisborg Grønnevej 2 i Aarhus

Hjemmeholdet har til opgøret forstærket opstillingen med tyske Ella Seidel, som ligger nr. 256 på juniorverdensranglisten, men det er gæsterne fra KB som er klare favoritter i opgøret. KB har brug for en klar sejr, eftersom kampen om slutspilspladserne er tæt. Århus 1900 derimod er mere optaget af at undgå nedrykning, og holdet har absolut en mulighed for at nå det mål; det vil nok kræve sejre mod Virum og Birkerød. Tennisavisen tipper 5-1 til KB

Holdopstillinger:
1. DS: Ella Seidel – Vilma Krebs Hyllested
2. DS: Freja B. Løvbjerg – Karoline Laursen
3. DS: Cecilie Wiche – Mai Grage
4. DS: Victoria Wiche – Karina Ildor Jacobsgaard

HRT – Lyngby
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

HRT er uden sin stærke bosnier til dette opgør, men er stadig klar favorit. Det er svært at se hvor Lyngbyholdet skal hente point i det opgør. HRT er nok rækkens stærkeste hold og vil nok overhale Gentofte og indtage førstepladsen. Tennisavisen tipper 6-0 til HRT.

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Natacha Schou
2. DS: Anna Klassen – Charlotte Ellegaard
3. DS: Kajsa Rinaldo Persson – Malene Stripp
4. DS: Mille Mørk – Isil Yurttas