De forsvarende mestre fra KB tager i dag imod sidste års sølvvinder fra Gentofte i en kamp som indleder 2025 DH turneringen udendørs. Kampen tyvstarter holdturneringen med en TV kamp i dag kl. 16.00 på KBs anlæg på Peter Bangs Vej. Kampen TV-transmitteres direkte af Sport Live. Rundens øvrige kampe spilles lørdag. KB er klare favoritter til at genvinde titlen, men Gentofte kan mønstre et hold som kan gøre det svært for KB.
KB – Gentofte
Begge hold mangler spillere, men KBs samlede trup er så stærk at et par afbud ikke gør den store forskel, og sådan er det også i dag. Gentofte har August Holmgren hjemme og han er favorit i opgøret mod Philip Hjorth på førstesinglen. På andensinglen er det en åben sag, når Gentoftes nykårede danske mester indendørs mester, Gustav Theilgaard krydser klinger med KBs Benjamin Hannestad. På de to sidste singler er KBerne favoritter og på fjerdesinglen giver KB debut til Sebastian Grundtvig som inden sæsonen skiftede fra B 93. Vi tipper 5-1 til KB
Holdopstillinger:
1. HS: Philip Hjorth – August Holmgren (TV-KAMP)
2. HS: Benjamin Hannestad – Gustav Theilgaard
3. HS: Lewie Lane – Christoffer Topp-Parving
4. HS: Sebastian Grundtvig – Asger Thorn Sørensen