Greve Tennisklub blev stiftet i 1934 og råder i dag over et dejligt anlæg med ni udendørs baner og to indendørs. Klubben har ca. 500 medlemmer, hvoraf ca. 90 er juniorer.

Greve Tennisklub ønsker at sikre gode udviklingsmuligheder for klubbens talenter, hvor vi har store ambitioner på resultatsiden. Klubbens herrehold spiller pt. i 1. division, og vi har 8-10 turneringsaktive juniorer.

Klubben tilbyder et bredt spektrum af sociale aktiviteter for juniorer, motionister og ældre. Vi søger en deltids-træner til at arbejde sammen med vores chef-træner, Farzad Sadeghi.

Vi søger en træner der er:

  • Engageret, kreativ og fleksibel
  • Socialt omgængelig og møder spillerne og klubbens medlemmer i øjenhøjde
  • Gerne DTF tenniscoach-uddannet
  • Gerne med erfaring fra lignende stilling

Arbejdsområderne er:

  • Ca. 15 -20 ugentlige banetimer (mulighed for flere timer i udendørs-sæsonen)
  • Træning af spillere på alle niveauer: Ældre, seniorer, men fortrinsvis juniorer (6 – 16 år)
  • Udarbejdelse af træningsplaner sammen med chef-træneren
  • I samarbejde med chef-træneren kan du selv få indflydelse på div. øvrige opgaver

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du selv har mulighed for at få en masse indflydelse
  • Løn efter kvalifikationer

Der må i perioder forventes aften- og weekendarbejde.

Ansøgning samt CV sendes til Natalie Kjærager via mail: troweln@outlook.com. Spørgsmål kan rettes via mail eller telefon: 27515957.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi forventer at køre interviews i januar.

Bestyrelsen
Greve Tennisklub

Søger jeres klub også en træner, kan I få stillingen slået op på Tennisavisen.dk. Kontakt os på e-mail kontakt@tennisavisen.dk og hør mere om mulighederne.