Der blev leveret masser af spænding i gårsdagens kamp mellem Holte og Gentofte, og så blev det endda transmitteret ud til rigtig mange danskere. Kampen viste også at det er meget tæt i toppen af Elitedivisionen og slutspilspladserne er absolut ikke billigt til salg.

Holte – Gentofte 3-4

Vi havde forudset en klar sejr til mesterholdet fra Gentofte, men sådan skulle det ikke gå. Holtes førstesingle fik taget DM-revanche mod Emilie Francati, og da Holte også vandt 3. og 4. singlerne enkelt, så havde hjemmeholdet en 3-1 føring inden doublerne. Men Gentofte er kendt for stærke double-konstellationer og det skulle også vise sig at være afgørende i denne kamp. Gentofte vandt begge doubler og udlignede til 3-3 og så skulle en Golden MTB holdkampen. Holte, som havde den bedste parti-score, valgte til sidst at spille 3. singlen mellem Laura Brunkel og Helena Francati. Tidligere på dagen havde Laura vundet klart, men Helena vendte det resultat på hovedet med den mindste margin 10-8, og vandt således også holdkampen for Gentofte.

Holdopstillinger:
1. DS: Sofia Nami Samavati – Emilie Francati 6-2 6-2
2. DS: Cirkeline Lynge Lundberg – Maria Jespersen 4-6 2-6
3. DS: Laura Baagøe Brunkel – Helena Francati 6-1 6-4
4. DS: Tilda Hessleryd – Victoria Ilena Andersen 6-1 6-2
1. DD: Samavati/Lundberg – Francati/Francati 4-6 4-6
2. DD: Brunkel/Hessleryd – Jespersen/Andersen 5-7 5-7
Golden: Laura Brunkel – Helena Francati 8/10

Stillingen i Elitedivisionen efter 2 runder:

Gentofte 15 point (3 kampe)
Holte 12
HRT 11 (3 kampe)
Lyngby 10
KB 8
Birkerød 6
Århus 1900 1
Virum 0

Forrige artikelGentofte er favorit i dagens opgør mod Holte
Næste artikelMads Hegelund endte ved en tilfældighed som kendistræner
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.