Hvidovre bliver prûgelknabe i pulje 1

Grundspilspulje 1:
Lad det være sagt med det samme, Hvidovre-holdet står til voldsomme klø i denne pulje mod tre af landets bedste klubhold. For kun få måneder siden ville Hvidovre-holdet have været kandidat til at spille i slutspillet, men tabet af klubbens ti bedste spillere betyder, at holdet skal bruge spillere som ikke normalt spiller på dette niveau. Reelt set havde alle hold nok været bedst tjent med at Hvidovre havde spillet i 1. division, som tilfældet er det med klubbens damehold, som fik lov at rykke en række ned.

Lyngby:

De forsvarende mestre fra Lyngby har fået tilgang af Oliver Benneweis Pramming fra HIK samt Jacob Holst fra Hvidovre, og da truppen ellers er intakt, og ikke mindst særdeles rutineret, så må Lyngby regnes som en stærk kandidat til titlen.

1. Frederik L. Nielsen (ATP 400)
2. Mikael Torpegaard (ATP 335)
3. Kristian Pless
4. Tobias Galskov
5. Oliver Benneweis Pramming
6. Rasmus Nørby
7. Andreas Da Cunha-Bang
8. Mads Hjortskov
9. Jacob Holst
10. Axel Cronje

Gentofte:

Holdet fra Gentofte er uden tvivl sultne på at vinde guldet, for de missede det med kun to point i den afsluttende Golden Match Tiebreak forrige sæson. Klubben må dog undvære sit bedste kort, Christian Sigsgaard, som er draget på college-ophold i USA. Holdet har fået tilgang af rutinerede Kasper Warming fra Hvidovre.

1. Christian Sigsgaard
2. Philip Ørnø
3. Dragos Nicolae Madaras
4. August Holmgren
5. Jonas Berg
6. Andreas Boers
7. Andreas Laulund
8. Kasper Warming
9. Ole Jensen
10. Morten Schultz

HIK:

HIKs trup har sagt farvel til Oliver Benneweis Pramming, men ellers er truppen intakt og de første seks på klubranglisten er yderst rutinerede. Desuden har holdet det unge fremadstormende talent, Sebastian Grundtvig, som nok kan volde mange seniorspillere i Elitedivisionen problemer.

1. Thomas Kromann
2. Christoffer Kønigsfeldt
3. Jose Da Silva
4. Alexander Kønigsfeldt
5. Rasmus Møller
6. Jacob Melskens
7. Sebastian Grundtvig
8. Sander Gjøls-Andersen
9. Ulrik Jacob Thomsen
10. Christian Svanning Mikkelsen

Hvidovre:

Hvidovre får en stensikker sidsteplads i puljen, og det gør holdet også i mellemspillet. Derefter venter nedrykningsspillet og det vil være en kæmpe sensation om holdet kan undgå nedrykning. Et blik på klubbens rangliste siger at Elitedivisionen kan give comeback til Peter Mortensen, som for efterhånden ret mange år siden spillede på dette niveau.

1. Tore Hilbert
2. August Vallentin
3. Christoffer Sodemann
4. Christian Ellemann Ibsen
5. Frederik Gülstorff
6. Peter Mortensen
7. Martin Bellerby Sommer
8. Joachim Dissing Andersen
9. Michael Pedersen
10. Casper Clemmensen

Tennisavisens tip mht. til placeringer i puljen: 1. Lyngby 2. Gentofte 3. HIK 4. Hvidovre

Følgende kampe indleder Elitedivisionen i weekenden:

Gentofte – Lyngby lørdag kl. 09.30 i Gentofte

Hik – Hvidovre lørdag kl. 15.00 i Heller

Forrige artikelHvidovre måtte trække sit hold fra Elitedivisionen
Næste artikelGruppe 2 og 3 i herrernes DH
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.