Efter offentliggørelsen af lørdagens holdopstillinger, så tegner der sig et brag af en semifinale mellem Give og Gentofte, mens KB må påtag sig favorit-rollen i det andet opgør mod HIK. HIK har anmeldt Thomas Kromann som wild card spiller, ingen af de andre hold gør brug af wild cards.

Give – Gentofte
Et helt åbent opgør, hvor Gentofte nok har overhånden på de to første singler, mens det modsatte er tilfældet på de to sidste. Begge hold har stærke doublekonstellationer, så det er slet ikke utænkeligt at opgøret først bliver afgjort i en Golden MTB. Vi tipper 4-3 til Give

Holdopstillinger:
1. HS: Anders Grinderslev – Christian Sigsgaard
2. HS: Florian Barth – August Holmgren
3. HS: Patrick Kristensen – Jesper Andi Jørgensen
4. HS: Michel Dornbusch – Philip Ørnø


KB – HIK

Sidste år mødtes de to hold i finalen, og det blev en neglebidder af de helt store, som slutteligt endte med sejr til KB i Golden MTB. Så spændende tyder det ikke på at blive i år, for KB-spillerne er favoritter på alle fire singler, men HIK-holdet har en evne til at præstere når det gælder, så det vil være en stor fejl at undervurdere holdet. Vi tipper 4-0 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Eric Vanshelboim – Sebastian Grundtvig
2. HS: Johannes Ingildsen – Valdemar Pape
3. HS: Simon Friis Søndergaard – Christoffer Kønigsfeldt
4. HS: Benjamin Hannestad – Rafa Miralles

Kampene spilles i morgen lørdag kl 10.00 på KBs anlæg på Peter Bangs Vej

Forrige artikelDH slutspil: HRT og Gentofte er favoritter
Næste artikelDansk succes: Challenger sejre til Holger Rune og Clara Tauson. W25 sejr til Olga Helmi over 1. seedet
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.