Sidste runde bød ikke på overraskelser og det er derfor de forventede fire hold som skal spille slutspil næste weekend, KB, Gentofte, HRT og HIK. KB skal vælge semifinalemodstander, og har valget mellem HRT og HIK; hvem det bliver meddeler klubben i morgen. Århus 1900 blev den anden nedrykker, Birkerød var tidligere på sæsonen blevet tvangsnedrykket.

Slutstillingen i Elitedivisionens grundspil:

KB 41
Gentofte 36
HRT 31
HIK 29
Give 24
Lyngby 21
Århus 1900 14
Birkerød 0 (tvangsnedrykket)


Gentofte – Lyngby 6-0

Lyngby ændrede opstilling i forhold til det indberettede om fredagen, idet Frederik Løchte Nielsen meldte fra til kampen. Det gjorde en i forvejen meget svær kamp for Lyngby endnu sværere, og det var da heller ikke mange partier udeholdet fik i de fire singlekampe. Hjemmeholdet tog sin tredje 6-0 sejr i træk og må gå ind i slutspillet som favorit til DM-titlen. Lyngby var på forhånd sikret overlevelse i Elitedivisionen, så kampen havde ikke den store betydning.

Resultater:
1. HS: Sebastian Fanselow – Gustav Theilgaard 60 61
2. HS: August Holmgren – Nicolai Ferrigno 61 64
3. HS: Christian Sigsgaard – Marc Ferrigno 62 61
4. HS: Oskar Brostrøm Poulsen – Frederik Myhre 60 61
1. HD: Fanselow/Sigsgaard – Theilgaard/Myhre 60 63
2. HD: Holmgren/Poulsen – Ferrigno/Ferrigno 64 63


Give – KB 3-4

Kampen havde betydning for hjemmeholdet, som skulle bruge en sejr for at holde liv i drømmen om at forsvare DM-titlen fra sidste sæson, og så samtidig håbe på at Århus 1900 kunne spænde ben for HIK. Opgøret var en gentagelse af sidste års finale, hvor Give slog KB og dermed vandt klubbens andet holdmesterskab. Det blev tæt hele vejen, og kampen skulle så finde sin afgørelse i en Golden MTB. KB ændrede holdopstilling og Give valgte så at spille 2. herresingle mellem hjemmeholdets Florian Barth og KBs Carl Emil Overbeck. Ændringen i KBs opstilling gav pote for “Carlo” vandt med 10-3 og sikrede dermed KB revanche. KB er suveræn etter i grundspillet og spiller slutspil næste weekend, mens sæsonen for de forsvarende mestre fra Give er slut.

Resultater:
1. HS: Michel Dornbusch – Benjamin Hannestad 75 36 8/10
2. HS: Florian Barth – Anders Grinderslev 76 63
3. HS: Patrick Kristensen – Carl Emil Overbeck 46 75 8/10
4. HS: Marco Kirschner – Philip Hjorth 36 26
1. HD: Dornbusch/Kirschner – Grinderslev/Hjorth 62 62
2. HD: Barth/Kristensen – Overbeck/Jonas Zacho Larsen 76 16 10/3
Golden MTB: Barth – Overbeck 3-10


HIK – Århus 1900 6-0

Hjemmeholdet skulle have en sejr for at komme i slutspillet, og det klarede holdet i flot stil ved at vinde samtlige kampe suverænt i to sæt. Det skal dog noteres at Århus 1900 nok havde indset at nedrykning var undgåeligt, for århusianernes holdopstilling var ikke den bedste. Således skal HIK deltage i slutspillet i Hørsholm næste weekend, mens Århus 1900 må ned i 1. division.

Resultater:
1. HS: Maciej Rajski – Christoffer Sander Nørby 61 63
2. HS: Valdemar Pape – Benjamin Husum 61 60
3. HS: Thomas Kromann – Nikolaj Månsson 63 62
4. HS: Andre Meinertz – Niklas Bo Kudsk 62 61
1. HD: Rajski/Meinertz – Nørby/Husum 63 62
2. HD: Pape/Kromann – Månsson/Kudsk 60 62

Forrige artikelDH: Fruens Bøge i slutspillet
Næste artikelATP 1000 Montreal: Op- og nedtur for Holger mod Fognini og Busta
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.