Fire opgør som alle tegner spændende og tætte. Selvom det er tidligt på sæsonen, så vil weekendens kampe give klare fingerpeg om top og bund i rækken.

KB – HIK
Topopgør mellem landets to største klubber. Begge hold sejrede i første runde og stiller stærkt til morgendagens kamp. KB er dog uden Eric Vanshelboim, og HIK er uden Holger Rune, til gengæld har begge hold udenlandsk på toppen. Vi tipper 4-2 til KB

Forventet opstilling:
1. HS: Markus Eriksson – Rafa Enrique Mirrales
2. HS: Søren Hess-Olesen – Carl Emil Overbeck
3. HS: Esben Hess-Olesen – Alexander Kønigsfeldt
4. HS: Martin Pedersen – Rasmus Møller

Kampen spilles lørdag kl. 10.00 på Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg

Virum – ATK

Et bundopgør kan man godt betegne dette, for begge hold tabte i første runde, pog taberen af dette opgør vil få meget svært ved at klare sig fri af nedrykning. Måske et let overtag til gæsterne i singlerne, men Virums doubler viste styrke mod HRT. Vi tipper 4-3 til Virum

Forventet opstilling:
1. HS: Hans Lindenberg Stentoft – Mateusz Terczynski
2. HS: Mathias Olsen – Bartosz Jonathan Terczynski
3. HS: Frederik Nymann – Thomas Leth Jensen
4. HS: Magnus Ibh – Peter Elsborg

Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Boelvej 10 i Virum

Århus 1900 – HRT
HRT fik en flot sæsonstart med sejr over Virum, men stiller ikke ligeså stærkt op i Århus, og da hjemmeholdet har Andreas Bjerrehus på top, så kan Århus 1900 meget vel tage sin anden sejr i rækken. Vi tipper 4-2 til Århus 1900.

Forventet opstilling:
1. HS: Andreas Bjerrehus – Jesper Andi Jørgensen
2. HS: Alexander Lykou – Ludvig Aaes
3. HS: Anders Arenfeldt Holm – Morten Lyngbæk
4. HS: Noah Svenningsen Holmvang – Caspar Jalili Mikkelsen

Kampen spilles lørdag kl. 12.15 på Marselisborg Grønnevej 2 i Aarhus

Lyngby – Gentofte
De forsvarende mestre fra Lyngby kom skidt fra start, da holdet tabte til HIK, så opstillingen til opgøret mod Gentofte er da også noget stærkere. Gentofte tabte forventeligt til KB i første runde, og har fået Jensen og Warming hjem fra veteran-VM i Florida. Vi tipper 4-3 til Lyngby.

Forventet opstilling:
1. HS: Nicolai Ferrigno – Philip Ørnø
2. HS: Kristian Pless – Oskar Brostrøm Poulsen
3. HS: Tobias Galskov – Ole Jensen
4. HS: Romeo Midtgaard Jivraj – Kasper Warming

Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby