Efter sjette runde står det klart at Århus 1900 og Sønderborg er de to nedrykkere, mens fire hold er spil til to slutspilspladser; HRT, Lyngby, Gentofte og HIK er reelt i spil inden sidste runde. KB, og B 93 er sikker på slutspilsdeltagelse.

Stillingen efter 6 runder:

KB 35
B93 27
Gentofte 22
HRT 22
Lyngby 21
HIK 20
Sønderborg 11
Århus 1900 10

Sønderborg – HIK 1-5

Hjemmeholdet var tvunget til sejr såfremt overlevelse i rækken stadig skulle være muligt, men det var sønderjyderne aldrig i nærheden af. Sejren i førstesinglen skulle vise sig at være den eneste Sønderborg fik i det opgør, og det blev til klare nederlag i alle de øvrige kampe. HIKs udenlandske garde af spillere var en alt for stor mundfuld for hjemmeholdet, som nu må indstille sig på en tilværelse i 1. division i næste sæson- For HIK var sejren det samme som overlevelse i rækken og faktisk også en teoretisk mulighed for at komme i slutspillet; det vil dog kræve en klar sejr i sidste runde samtidig med at andre resultater skal flaske sig.

Resultater:
1. HS: Maximilian Todorov – Fred Simonsen 64 61
2. HS: Jacob Thordsen – Jakob Amilon 06 16
3. HS: Andreas Wejs – Valentin Vanta 26 16
4. HS: Bertalan Simon – Andre Meinertz 36 06
1. HD: Todorov/Simon – Simonsson/Amilon 26 06
2. HD: Wejs/Thordsen – Vanta/Meinertz 16 16

HRT – KB 2-4

Topopgøret var præget af at begge hold var uden deres stærkeste kort. Det blev til klare sejre i de fire singler, hvor HRT tog sig af de to første og KB de efterfølgende singler. Doublerne vandt KB. men det holdt hårdt i førstedoublen, hvor KB havde fundet Martin Killemose (tidl. Pedersen) frem fra mølposen; Martin kan stadig ramme bolden og KBerne vandt med 10/8 i MTB, og andendoublen sluttede også med sejr til KB. KB vinder grundspillet og kan vælge semifinalemodstander i slutspillet, mens HRT lige skal besejre Århus 1900 i sidste runde for at komme med til kampen om medaljer, det bliver dog næppe et stort peroblem.

Resultater:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Anders Grinderslev 61 62
2. HS: Maxim Landa – Jonas Zacho Larsen 62 63
3. HS: Romeo Elfving Navarro – Cornelius Shalmi 36 06
4. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Martin Nygård 46 36
1. HD: Korsgaard/Landa – Grinderslev/Martin Killemose 26 62 8/10
2. HD: Grønfeldt-Sørensen/Morten Lyngbæk – Larsen/Shalmi 26 46

B.93 – Lyngby

Inden holdkampens start var der afbud fra begge holds førstesingler, hvilket betød at Lyngby gav sæsondebut til Marc Ferrigno. Marc har længe døjet med en håndskade, men meldte sig klar til kampen som var af afgørende betydning for Lyngbys mulighed for at nå en plads i slutspillet. Hjemmeholdet var sikker på at nå slutspillet, men det var tydeligt at fraværet at klubbens franske førstesingle ændrer B 93 holdets styrke enormt. Lyngby vandt opgøret efter en utrolig tæt Golden MTB mellem de to hold fjerdesingler. For Lyngby venter der i sidste runde et vigtigt opgør mod Sønderborg, som skal besejres og gerne stort, så holdet kan lægge pres på Gentofte.

Resultater:
1. HS: Yanais Yanais Laurent – Marc Ferrigno 64 60
2. HS: Nikolaj Katic – Nicolai Ferrigno 46 36
3. HS: Holger Hassel Nørregaard – Theodor Boisen 26 61 5/10
4. HS: Kasper Elsvad – Valdemar Soldbro Dubin 63 46 10/2
1. HD: Laurent/Katic – M. Ferrigno/Søren Wedege 64 64
2. HD: Nørregaard/Elsvad – N. Ferrigno/Dubin 26 16
Golden MTB: Kasper Elsvad – Valdemar Soldbro dubin 10/12

Gentofte – Århus 1900 5-1

Hjemmeholdet havde brug for en klar sejr, så slutspilsdeltagelsen kunne rykke tættere på, og den sejr fik Gentofte, om end man smed et overraskende point mod et noget amputeret hold fra Århus 1900. Århusianerne er sikker på at rykke ud af Elitedivisionen, mens Gentofte stadig har gode chancer for at kvalificere sig til medaljespillet i marts måned. Der venter dog Gentofte en svær sidste kamp i grundspillet da modstanderen er KB som overlegent fører divisionen. Det vil nok kræve en sejr i det opgør eftersom den direkte rival til

Resultater:
1. HS: Philip Ørnø – Christoffer Sander Nørby 63 61
2. HS: Ole Frølich-Jensen – Nikolaj Terp Månsson 76 16 3/10
3. HS: Peter Christopher Raben – Niklas Bo Kudsk 61 62
4. HS: Emanuel Grau Kristensen – Jonas Høj Jensen 60 60
1. HD: Ørnø/Kristensen – Nørby/Månsson 63 63
2. HD: Raben/Kasper Warming – Kudsk/Jensen 61 62

Forrige artikelITF Tour: 15K Double titel og 25K Double finaler samt 3 single kvartfinaler højdepunkter i 2023
Næste artikelTurneringer uge 9: Holger møder tidligst Alcaraz eller Fritz i ATP 500 finale men skal forbi både Norrie og Ruud
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.