Efter første runde tyder alt på at der er seks hold som skal slås om slutspilspladserne og to hold som får meget svært ved at spille sig fri af nedrykning. Weekendens kampe byder på to spændende opgør mellem HRT og Gentofte, samt HIK og Lyngby; de to andre opgør har klare favoritter.

Weekendens kampe:

HRT – GTK
Kampen spilles lørdag kl.11.30 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

En kamp hvor to af slutspilsfavoritterne tørner sammen. HRT indledte sæsonen med at tabe til KB, og i anden runde tager man så imod favoritterne fra Gentofte, som gjorde kort proces med Århus 1900 i første runde. HRT stiller dog betydeligt svagere op til morgendagens kamp og får næppe point i holdkampen. Vi tipper 6-0 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Johanne Svendsen – Emilie Francati

2. DS: Mille Mørk – Maria Jespersen

3. DS: Sarah Suljadzic – Helena Francati

4. DS: Ena Arnautovic – Zoe Du Pasquier Jensen

Århus 1900 – KB
Kampen spilles på lørdag kl. 12.00 på Marselisborg Grønnevej 2 i Århus

Århus 1900 fik i første runde ørerne i maskinen, da holdet var på besøg hos Gentofte. Nu er holdet på hjemmebane, men det kan meget vel blive en tilsvarende oplevelse som for 14 dage siden, da det er KB som kommer på besøg. KB tog en flot sejr mod HRT i første runde og er også meget klare favoritter i dette opgør. Vi tipper 6-0 til KB

Holdopstillinger:

1. DS: Cecilie Wiche – Rebecca Munk Mortensen

2. DS: Freja B. Løvbjerg – Julie Noe

3. DS: Camilla Søjbjerg – Mai Grage

4. DS: Victoria Wiche – Karoline Laursen

Virum – Birkerød
Kampen spilles lørdag kl. 15.30 på Boelvej 10 i Virum

Hjemmeholdet kom gennem første runde med et hæderligt nederlag til Lyngby, mens Birkerød tabte til HIK. Weekendens kamp er især af stor betydning for de forsvarende mestre fra Birkerød, som kun kan bruge en sejr, såfremt slutspillet stadig skal være en mulighed. Udeholdet er dog også klar favorit i dette nordsjællandske opgør, især når holdet bringer stærk rumænsk hjælp ind på førstesinglen. Vi tipper 6-0 til Birkerød

Holdopstillinger:

1. DS: Anna Signe Rasmussen – Oana Georgeta Simion

2. DS: Victoria Ilena Andersen – Karen Barritza

3. DS: Anna Tang – Alisha Ali Hussain

4. DS: Josefine Rosenfeldt – Sarafina Olivia Hansen

HIK – Lyngby

Kampen spilles søndag kl. 14.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

Begeg hold kom godt fra start med sejre i første runde, og vinderen af dette opgør vil ligge særdeles godt til, når slutspilspladserne skal fordeles. Begge hold bringer udenlandsk forstærkning ind, og det tegner til et jævnbyrdigt opgør. Vi tipper 4-3 til Lyngby.

Holdopstillinger:

1. DS: Hannah Viller Møller – Yuriko Miyazaki
2. DS: Melis Yasar – Elena Jamshidi

3. DS: Berta Passola – Natacha Schou

4. DS: Emilie Just-Bomholt – Charlotte Ellegaard